Skab aktivitet på jeres Facbook-side
En ny Facebook-side har brug for mange nye venner, så siden kan vokse. Der skal være noget at vise og fortælle, så siden får aktivitet og bliver vist på vennernes ’væg’.

Flere venner
Brug jeres egne Facebook-profiler til at dele og invitere jeres venner ind til jeres nye DN-Facebookside. Inviter så bredt som muligt ind til jeres DN-Facebookside, så de ’liker’ den og bliver venner med den. Hvis alle i bestyrelsen, der er på Facebook gør dette, kan I hurtigt få 100-200 venner. Og alle de venners venner vil kunne følge, hvad I lægger på jeres DN Facebookside – det vil få jeres skare af følgere og venner til at vokse.

Aktivitet
Læg opdateringer og billeder på mindst én gang om ugen. Bland lidt fra forskellige kategorier alt afhængig af stemningen på Facebook og i omverdenen: Er det politik, der fylder i mediebilledet, så gå i den retning. Er vejret helt fantastisk, så lok folk ud i naturen. Er der generelt dødvande, så læg et lokalt billede på og dyrk det interessante i det nære. Del gerne fra Sekretariatets Facebook-side, når der er opslag, I kan bruge.

Vejledning
Det er vigtigt, at I alle hjælper til for at få jeres Facebook-side til at vokse. HER ER EN VEJLEDNING, alle i bestyrelsen kan bruge for at bidrage til arbejdet med Facebook

Inspiration
I dette dokument får du 10 gode råd til typer af historier, du kan lægge på din Facebook-side.

alt
Anders Vogel
Lokal kommunikationsrådgiver