Video møder
Vil du gerne holde et videomøde, så find inspiration her.Sådan kommer du i gang med Microsoft Teams
Som lokalafdeling er det vigtigt at kunne mødes effektivt og fleksibelt – også online. Microsoft Teams er en platform, som gør det nemt at afholde videomøder, uanset om I er få eller mange deltagere. Teams giver mulighed for både at dele dokumenter, chatte og se hinanden via video, så I kan holde jer opdateret og samarbejde på tværs af afdelingerne.
Denne guide viser, hvordan I kan komme i gang med Teams, og hvordan I får mest ud af platformen.
Og du kan bruge din smartphone, din tablet eller din computer. Herunder følger en gennemgang af de mest almindelige programmer til at afvikle videomøder.
Opret en konto/login
- Gå til Microsoft Teams hjemmeside.
- Klik på Tilmeld dig gratis, eller log ind, hvis du allerede har en Microsoft-konto.
- Brug din e-mailadresse til at oprette en konto, og vælg en adgangskode.
- Når kontoen er oprettet, kan du logge ind og begynde at bruge Teams.
Installere programmet
Når man har oprettet sin konto, eller mens man gør det, vil man typisk blive tilbudt at installere programmet på sin mobil, computer eller tablet. Hvis man installerer det på sin mobil eller tablet, så fungerer det næsten hver gang med lyd og billede, da mobilen/tablet'en selv finder ud af at bruge kameraet og mikrofonen. Installerer man det på sin computer, skal man typisk huske at vælge den rigtige højtaler og mikrofon, da en computer kan have flere lyd ud og indgange. Og man skal slå video til, hvis man har slået det fra sin computer. Eller man skal sørge for at have et web kamera, hvis ikke det er indbygget i computeren.
- På computer:
- Gå til Download Teams.
- Download og installér Teams til Windows eller macOS.
- På mobil eller tablet:
- Find appen i App Store (iOS) eller Google Play Store (Android), og installer den.
- Find appen i App Store (iOS) eller Google Play Store (Android), og installer den.
- Når Teams er installeret, skal du logge ind med din konto.
Afhold møder i Teams
Opsætning før mødet
- Tjek kamera og mikrofon:
- På computer: Vælg det korrekte kamera og mikrofon under Indstillinger > Enheder i Teams.
- På mobil/tablet: Teams vælger automatisk de indbyggede enheder.
- Test lyd og billede, før mødet starter, ved at oprette et testmøde.
Sådan opretter og deler du et møde
- Gå til Kalender i Teams-appen.
- Klik på Nyt møde eller vælg Mød nu for at starte et spontant møde.
- Inviter deltagere:
- Indtast deres e-mailadresser, eller kopier og del mødelinket.
- Deltagerne kan tilgå mødet via linket – de behøver ikke at have Teams installeret, hvis de bruger en browser.
Under mødet
- Del skærm: Klik på Del indhold-ikonet for at vise præsentationer eller dele dokumenter.
- Chat: Brug chatfunktionen til at dele filer, links eller spørgsmål under mødet.
- Optag mødet: Klik på de tre prikker (Flere handlinger) og vælg Start optagelse, hvis mødet skal gemmes.
Tips til det gode video møde
MUTE
Find MUTE knappen. Når du selv ikke siger noget, er det god stil at MUTE. Når man MUTER så slår man sin egen mikrofon fra så de andre deltagere ikke kan høre dig. Hvis man sidder mange personer i et møde, kan det være generende hvis en af deltagernes mikrofoner opfanger unødvendige lyde. Med Mute slået til, så forstyrrer man ikke unødigt de andre mødedeltagere. Husk at slå mute fra når du IKKE skal sige noget.
Er hele hovedet med?
Når man holder videomøde, så vær opmærksom på hvordan de andre ser dig. Er hele dit hoved med? Er det kun dit loft de andre ser?
Udpeg en mødeleder
Når mødet starter, så udpeg en mødeleder og ordstyrer. På et videomøde kan man ikke tale i munden på hinanden. Det kan man heller ikke på et fysisk møde, men det er endnu vigtigere på et videomøde at holde talerækken. På grund af eventuelle forsinkelser i video og lyd, kan det være meget forstyrrende for et videomøde, hvis man bliver afbrudt.