Ny naturpark i DN Favrskov – sådan gjorde de

Fra idé til færdigt projekt

Det første frø til Kollerup Naturpark blev sået for bare tre år siden. Her vedtog DN på et repræsentantskabsmøde, at der skulle være mærkesagsprojekter under temaet mere plads til naturen

Dette greb DN Favrskov, som hurtigt fandt frem til, at de var interesserede i at etablere et større sammenhængende naturområde i lokalområdet. Derfor begyndte de systematisk at analysere muligheder og opveje fordele og ulemper ved alle de områder, der var oplagte til en naturpark. Det bedste ville være at finde et område, hvor lodsejerne allerede var positivt stemt overfor mere natur, og det fik de held med.

Niels Christian Selchau-Mark, som ejer Kollerup Gods, var nemlig nysgerrig på projektet, og kunne se mange fordele ved det. Områdets anden lodsejer, Favrskov kommune, var også med på idéen, og derfor valgte man, at naturparken skulle ligge i dette område.

Niels Christians interesse var ikke opstået ud af den blå luft. Inden arbejdet med naturparken havde DN Favrskov nemlig inviteret byrådet med på ekskursion til at sted med helårsgræsning, da de ville inspirere til at opgradere kommunens afgræssede områder. Her var Niels Christian med, for udover at være lodsejer er han medlem af Teknik- og miljøudvalget i Favrskov Kommune. Særligt han var interesseret i alle de fordele, der er ved en naturpark med helårsgræsning.

Områdets anden lodsejer, Favrskov Kommune, var også med på idéen, og med interessen og aftalerne på plads manglede blot finansieringen til udlæg. DN Favrskov kontaktede Den Danske Naturfond, som har givet en bevilling på 1,1 mio. til blandt andet færiste, hegn og kreaturovergange

Tanken med Kollerup Naturpark

I området, som huser urørte overdrev, gammel skov, moser, enge og omdriftsarealer, skal man med vildgræssende kreaturer give naturen plads. Håbet er på lang sigt, at der kommer en meget bedre natur og større biodiversitet i lokalområdet. Kreaturerne skal have så frie forhold på som muligt, og derfor arbejder afdelingen på, at hegnene omkring Hadsten Lilleå, som løber igennem området, skal fjernes. På den måde kan dyrene græsse helt ud til vandkanten og krydse åen, hvis de får lyst til det.

Men der er ikke kun dyrene, naturparken kommer til gavn. Den kommer til at ligge ganske bynært, og det er DN Favrskov glade for. Man håber, at den bliver et velbesøgt udflugtsmål for byens lokale, som samtidig vil få en tættere relation til naturen.

Der har, som med så meget andet i denne sag, været debat om, hvilke dyr, der skulle gå i området. I DN Favrskov har man ønsket så stor diversitet som muligt, men beslutningen er faldet på, at man lægger roligt fra land med kreaturer samt eventuelt vandbøfler og geder, hvis det er muligt.

Diskussioner om dyr til trods er der givet grønt lys til at arbejdet kan begynde, og der er deadline for etablering af naturparken 1. januar 2027.

En proces, der kræver tålmodighed

Selvom DN Favrskov kører projektet og tegner linjerne, er projektet en partnerskabsaftale mellem kommune, lodsejere og afdelingen. Dette betyder, at man sommetider må væbne sig med tålmodighed.

Alfred borg, afdelingens formand, understreger, at man ikke skal forcere de her processer. Der skal indsamles dispensationer fra kommunen, tilladelse af Naturstyrelsen til at have græsning i skoven og laves udbud til firmaer, der kan sætte hegn op.

Involverede lodsejere skal også være indstillet på at bruge nogen tid på at afklare det nærmere indhold i projektet, da de skal leve med driften af det fremover, og har behov for at kende økonomien herved.

Planlægningen af områdets drift er en hel proces i sig selv, og lige nu er de i kontakt med rådgivere, som hjælper med at finde ud af, hvilke støtteordninger, de kan få til naturparken. Denne – og alle andre dele af processen – kan føles som en videnskab i sig selv, men det giver enormt mange fordele i det lange løb at kortlægge og gøre tingene rigtigt.

Gode råd til oprettelsen af en naturpark

Med alle sine erfaringer fra projektet har Alfred Borg en række gode råd, han gerne vil dele med andre afdelinger, der kunne tænke sig at lave et lignende projekt.

Start med et stort kort over kommunen

Kortet kan skabe et overblik, der ellers er helt umuligt. Brug det til at finde ud af, hvor der overhovedet kan ligge en naturpark. Når man har fundet de gode områder, skal de sorteres. Gør som DN Favrskov og vurder fordele og ulemper. Kig særligt på, hvem der ejer områderne, og hvor meget arbejde der skal gøres, før området kan omdannes til natur.

Lav en risikovurdering tidligt i projektet

Der er mange ting, der kan gå galt, når man laver store projekter. Når man har lavet de nødvendige aftaler, skal man kigge på, hvor noget kunne risikere at gå galt. Det er vigtigt at vurdere, hvor stor risikoen er, og hvad man kan gøre for at imødekomme det, hvis man er uheldig. Lad dig ikke skræmme af denne proces, men se den som en måde at sikre, at projektet har de bedste mulige forudsætninger for at blive gennemført.

I DN Favrskov var bestyrelsen bange for, at de kunne risikere at hæfte personligt for store regninger. Dette tog de højde for ved at kontakte DNs hovedbestyrelse, som lovede den økonomiske sikkerhed. Dette gav tryghed til at fortsætte projektet, og nu kan de se frem til at åbne Kollerup Naturpark allerede i 2027.

Organisering

Det er ikke en formands- endsige bestyrelsesopgave at gennemføre et sådant projekt, så afdelingen har etableret en særskilt projektgruppe med en tovholder og aktive, der sammen med lodsejer har brugt en del tid ”i marken” for at afklare de mere præcise krav om færiste, overgange og hegn mm. til udbudsmaterialet. Senere skal der følges op på leverancer, og der forventes en del indledende naturpleje. Afdelingen overvejer også at invitere børn og unge til bioblitz mm for at afklare baseline og senere udvikling. Det kan også medvirke til at skabe ejerskab i lokalområdet.

Denne historie skraber kun overfladen af det imponerende arbejde, afdelingen har lavet. Hvis din afdeling vil arbejde med at etablere en naturpark, kan I kontakte Alfred Borg på 51272511 eller mail alfredlborg@gmail.com.