- Et syltetøjsglas, en lup og en voksen eller to til at vise vej. Mere behøver du sådan set ikke for at sætte rammerne om en ægte naturoplevelse for børn. De bliver automatisk opslugt, når skovbunden kribler og knaser. Det er som om, der opstår nogle magiske øjeblikke mellem børnene og naturen, som, vi kan mærke, sætter sig i dem. Det kræver ikke den store viden eller planlægning. Faktisk næsten ingenting. Vi gør det bare.

Sådan lyder det fra børnegruppen i DN Ikast-Brande, når man spørger dem, om de på 10 sekunder kan forklare årsagen til, at de lykkes med at lave velbesøgt og vedvarende naturformidling til børn. Det vender vi tilbage til. I første omgang spoler vi tiden lidt tilbage.

I DN Ikast-Brande havde man for et par år siden en udfordring. Afdelingen ville gerne lave mere naturformidling for børn, men de knoklede i forvejen med en masse andre opgaver, og så var børneområdet måske heller ikke lige der, hvor ilden brændte allerstærkest hos de daværende bestyrelsesmedlemmer.

Derfor var formand Jens Schiersing Thomsen lynsnar ved telefonen, da det kom ham for øre, at en tilflytter til kommunen var gået ind i Naturfamilier-projektet, som på det tidspunkt var i sin opstartsfase rundt om i landet.

Manden i den anden ende af røret var Anders Berninger, en 44-årig maskiningeniør fra Aarhus, som gerne ville mere ud i naturen sammen med sine børn, men som ikke havde det store netværk i Ikast-Brande efter flytningen.

- Jeg ledte efter nogle sociale naturoplevelser til mine børn, så da jeg faldt over Naturfamilier, sprang jeg på. Tilsyneladende var jeg den første i kommunen, og derfor blev jeg en slags frivillig tovholder, der skulle få det i gang, siger Anders Berninger og fortsætter:

- Jeg havde ikke rigtig nogen erfaring med naturformidling, men til gengæld er jeg god til at køre projekter og er meget glad for at være i naturen, så jeg tog chancen.

For Jens Schiersing Thomsen var det lidt af en gave.

- Anders var enormt engageret for børneområdet, så jeg tillod mig faktisk næsten med det samme at spørge ham, om han ikke kunne tænke sig at blive en del af bestyrelsen for at lave formidling til børn derfra med støtte fra os andre i afdelingen. Og det ville han heldigvis, fortæller formanden.

Sidenhen mødte Anders Berninger den 33-årige pædagog Maria Mosegaard Mortensen, der havde sine børn med på en af hans Naturfamilier-ture.

Anders Berninger

  • 44 år
  • Bestyrelsesmedlem, DN Ikast-Brande
  • Aktiv i DN siden 2020
  • Maskiningeniør

Hun spurgte, om hun ikke kunne give en hånd med i ny og næ, og pludselig havde DN Ikast-Brande en ”børnegruppe”.

Maria Mosegaard Mortensens motivation var at få flere børn til at opdage naturen.

- Det begyndte først for alvor at gå op for mig som voksen, hvor meget naturen giver. Bare det at være i skoven og måske stille og roligt lære at kende forskel på nogle arter og følge med i, hvad der sker derude. Den del af mit liv er jeg selvfølgelig lykkelig for i dag, men samtidig ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke fik det mere ind under huden som barn. Derfor ligger det mig meget på sinde at give det videre til mine børn, fortæller hun.

Og da Maria Mosegaard Mortensen stødte på Anders Berninger og Naturfamilier dukkede interessen for at formidle til andre børn op.

Forskellige kompetencer gør afdelingen stærkere

I begyndelsen var Maria Mosegaard Mortensen i tvivl om, hvorvidt hun ville kunne udfylde rollen som DN-aktiv, fordi hun ikke havde en naturfaglig baggrund.

- Jeg var ikke specielt naturkyndig og tænkte, at det måske ville spænde ben for mig. Men det viste sig hurtigt, at det slet ikke optog afdelingen. De fokuserede i stedet på, at jeg kunne tilføre noget nyt med min faglighed som pædagog og gejst for at lave arrangementer. Og det med naturen, det kunne jeg jo altid lære, hvis havde jeg lyst, siger hun, mens Jens Schiersing Thomsen supplerer:

- Det handler jo om, hvad man skal lave. Jeg tror, at både vi og andre afdelinger kan få meget ud af at tænke mere i at få forskellige kompetencer ind. Vi er jo enormt mange med en natur- eller miljøfaglig profil, og det er selvfølgelig helt centralt i forhold til for eksempel arbejdet med kommunale sager – men vi er måske ikke de mest oplagte til at lave Naturens Uge eller krible-krable, som jo også er en kerneopgave. Og her er det en stor styrke at have nogen på holdet, der har et drive og er dygtige til at lave aktiviteter til børn, siger formanden og fortsætter:

- Og det kan jo foldes yderligere ud. Hvis man som afdeling gerne vil blive bedre til at lave kommunikation eller søge fondsmidler, jamen så kan det da også være, at vi ikke skal kigge på hinanden i bestyrelsen, men i stedet kigge ud efter én med netop den ekspertise.

Maria Mosegaard Mortensen

  • 33 år
  • Næstformand, DN Ikast-Brande
  • Aktiv i DN siden 2021
  • Pædagog

- Det er utroligt, hvad børn kan få ud af at rende rundt med et syltetøjsglas

Man kunne måske forestille sig, at børnegruppen i Ikast-Brande ville berette om en årsplan, fastlagte aktiviteter eller månedlige møder. For det lyder jo ganske professionelt med en dedikeret projektgruppe beskæftiget med et specifikt arbejdsområde. Virkeligheden er imidlertid stikmodsat.

- Der er selvfølgelig nogle store arrangementer som for eksempel Naturens Uge, der kræver planlægning. Men generelt bruger vi meget lidt tid på at lægge planer, og vi holder nærmest aldrig møder. Den tid bruger vi i stedet på at være ude på tur med børnene. Det lyder måske lidt frelst, men det bunder i virkeligheden bare i, at vi oplever, at de simple ture, som vi arrangerer ud af det blå, giver lige så stor værdi, som når vi bruger en masse forberedelsestid, siger Anders Berninger.

Maria Mosegaard Mortensen fortsætter:

- De der små momenter, hvor børnene smelter sammen med naturen og oplever noget, der gør indtryk på dem, kommer oftest uden vores indblanding. Vi faciliterer blot nogle ting. Det kan være en insekt-dug, et par syltetøjsglas eller nogle bakker til at undersøge et vandhul.

Anders Berninger stemmer i:

- Det er utroligt, hvad børn kan få ud af at rende rundt med et syltetøjsglas. Og så fortæller vi jo bare det, vi ved, om det de finder. Nogle gange ved vi en del, og andre gange bliver vi selv lidt klogere.

alt
Anders Vogel
Lokal kommunikationsrådgiver

Et arrangement eller en tur kan komme i stand ved, at Maria Mosegaard Mortensen skriver en sms til Anders Berninger – eller omvendt - med en idé til en tur i den kommende weekend. Den ene står så måske for en lille plan og lidt grej, mens den anden sørger for at formidle turen på Facebook eller via mail og sms til de forældre, der efterhånden kender afdelingens naturformidling.

Familiært miljø skal få flere børn ud i naturen

De to autodidakte naturformidlere laver ikke blot uformelle arrangementer, men også en slags ad hoc-ture, der måske bedst kan beskrives som udvidede familieture. Anders Berninger fortæller, at han godt kan finde på at skrive rundt, om andre vil med på en tur, som han og sine børn selv tager ud på.

- Nogle gange er det i sidste øjeblik. Men så skriver jeg rundt, at min 5-årige og jeg tager ud i løvbakkerne med en liste over 10 dyr, vi skal finde, og at man er velkommen til at komme ud og møde os. Det er meget uforpligtende og afslappet, og det er min fornemmelse, at forældrene godt kan lide den facon, siger han.

Den slags ture er indgrebet af det uformelle ud-i-naturen-miljø, som gruppen i Ikast-Brande forsøger at skabe, og som de tror på, får flere børn ud i naturen. Alle skal kunne være med, og det skal ikke kræve alverden af hverken børn eller forældre.

Og indtil videre har det virket. Anders Berninger og Maria Mosegaard Mortensen er efterhånden velkendte ansigter i den lokale natur.

- Vores pointe er selvfølgelig ikke, at uddannede naturvejledere er overflødige, de er tværtimod fantastiske og en kæmpe inspiration for sådan nogle som os. Vores budskab er blot, at man ikke behøver være ekspert eller uddannet for at give børn gode naturoplevelser. Det er i hvert fald ikke en undskyldning, kan man måske lidt kækt sige, siger Maria Mosegaard Mortensen med et grin og tilføjer:

- Det første skridt mod, at børn får et godt forhold til naturen, er jo, at de kommer derud. Og det er sådan, Anders og jeg primært ser vores rolle. Vi får børnene ud og åbner naturens verden for dem. Resten klarer de selv – eller også finder vi ud af det sammen.