Der er 8 samråd, 4 i Jylland, 1 på Fyn,3 på Sjælland.

Samrådenes primære formål er at fremme samarbejde, videndeling og inspiration mellem afdelingerne. Det sker på møder og andre arrangementer og ofte direkte ved tilrettelæggelse af undervisning i relevante emner, f.eks. husdyrsager, botanik osv. Samrådene er også ofte et mødested mellem frivillige og foreningens ansatte.

Der er stor forskel på de enkelte samråd. Og på deres betydning for det lokale arbejde, for det er direkte relateret til det engagement, de involverede afdelinger lægger i det. Blandt de konkrete beslutninger, som samrådene forventes at tage, er udpegning af DN-repræsentanter i en række råd og udvalg, bl.a. i skovbrugergrupper. I den forbindelse har nogle samråd ligefrem udviklet en intern forretningsorden for deres samråd, se f.eks. Samråd Sydjylland og Vestjylland.

Samrådene har ikke ligesom afdelingerne en tegningsret, og de får derved kun den indflydelse som afdelingerne giver dem. I princippet består samrådet af for- og næstformænd i de tilknyttede afdelinger. Det er dem, der har stemmeret i samrådet, og dem, der i starten af ​​året vælger en formand og et par næstformænd. Det er dette formandskab, der tilrettelægger arbejdet i samrådet og indkalder til de 2-4 møder, der typisk er i et samråd. Stort set alle møder i samrådet er ”åbne”, dvs. alle bestyrelsesmedlemmer i samrådets område er velkomne til at deltage og altså ikke kun afdelingernes for- og næstformænd.

I nogle samråd har man kun aftenmøder, i andre samråd suppleres det med 1-2 årlige lørdagsmøder eller weekendmøder og i de tilfælde kobles det ofte med ekskursion, kursus og/eller et relateret tema.