Få gode råd til, hvordan I kan bruge Podio’s enkle og gode funktioner, som kan hjælpe jer til at spare tid både til jeres møder, og når I behandler jeres sager.

Sådan gør I
I er mindst 5 og højst 15 deltagere – inviter evt. fra jeres naboafdeling, så I er flere om at få glæde af kurset. I låner eller bestiller et kursuslokale til rimeligt beløb lokalt i jeres område med AV-udstyr (projektor/skærm) og god internetforbindelse, så alle kan kobles på - og gerne med mulighed for frokost, kaffe/te. Udgifter til lokale kan dækkes af DN efter aftale forud. Så kan I få et tre timers kursus af en underviser, der selv bruger Podio på daglig basis og kender Podio fra bunden.

Send jeres forespørgsel i kontaktformularen i god tid, og I bliver kontaktet af underviseren, så I kan aftale en dato, der passer jer – og I bliver hjulpet med at blive koblet på Podio af jeres organisationskonsulent, så alle har prøvet at logge sig på Podio inden kurset.

NB. Det er et krav, at man kan medbringe egen PC (ikke tablet og mobil), eller i hvert fald et antal PC-er, så alle selv kan prøve at arbejde på Podio.

ZOOM
Kurset kan også holdes digitalt på Zoom. Her gælder de samme kriterier, når I sender forespørgsel om kursus: alle skal have hjælp af organisationskonsulenten til at kunne logge sig på Podio og prøve Zoom inden kursusstart. Man skal selv kunne logge sig på Zoom og Podio på kursusdagen.

Det får I ud af det
I får en grundig indføring helt fra bunden i at logge på Podio, hjælp til at få jeres indstillinger til at stå korrekt i Podio, og I får en grundig gennemgang i, hvordan I bruger Podio’s funktioner, så det understøtter jeres arbejde i afdelingen. I sparer tid og energi – og I kan samarbejde let og effektivt.

Tilmelding

Kontakt Sophie Lundbæk med forespørgsel om tid, sted og behov for undervisning på sol@dn.dk

alt
Sophie Lundbæk
Organisationskonsulent
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 52