Digitalt Repræsentantskabsmøde lørdag den 21. november 2026
Lørdag den 21. november 2026 afholder DN repræsentantskabsmøde. Som besluttet af repræsentantskabet på mødet i november 2025, afholdes dette efterårs repræsentantskabsmøde digitalt.
Program og dagsorden
Mødets dagsorden er under forberedelse. På den foreløbige dagsorden er præsidentens beretning, budget for 2027 og genbekræftelse af aktivitetsplan 2026-27 samt status på arbejdet med at udvikle en ny strategi for DN. Mødets dagsorden og program vil løbende blive opdateret her på siden og vil blive udsendt til alle tilmeldte på mail senest d. 7. november 2026.
Hvem kan deltage i Repræsentantskabsmødet?
Repræsentantskabet består af DN's hovedbestyrelse, 15 personligt valgte medlemmer samt repræsentanter fra alle lokalafdelinger, FLOR-afdelinger og landsdækkende netværk.
Alle lokalafdelinger og FLOR-afdelinger kan deltage med to delegerede med stemmeret (samt en ekstra delegeret for hver 3000 medlemmer af lokalafdelingen). Alle landsdækkende netværk med mindst 15 medlemmer kan deltage med en observatør med taleret.
Tilmelding
Tilmeld dig HER senest d. 5. november 2026.
Når din tilmelding er registreret, vil du modtage en bekræftelse via mail.