DN’s Grønne Landsmøde er et møde hvor frivillige, repræsentantskabsmedlemmer og ansatte i DN mødes for at få nye perspektiver på natur, klima og miljø, tilegne sig færdigheder, som kan bruges i naturen og lære nye mennesker at kende. Landsmødet byder på masser af oplæg, workshops, debat og socialt samvær omkring de grønne dagsordner og aktiviteter, der binder DN sammen. Landsmødet bliver afholdt i Fuglsøcentret på Djursland i 2026, og aktiviteterne vil så vidt muligt tage udgangspunkt i den skønne natur omkring centret.
Frivillige, netværksmedlemmer, repræsentantskabsmedlemmer og ansatte kan tilmelde sig DN’s Grønne Landsmøde. Man behøver ikke at være bestyrelsesmedlem i en lokalafdeling for at være med.