Guide til arbejdsplan

Afdelingens arbejdsplan skal selvfølgelig først og fremmest prioritere de vigtigste problemer og muligheder for naturen og miljøet i afdelingens kommune. '

Derfor skal arbejdsplanen bl.a. forholde sig til det, der er på kommunens dagsorden. Men det vil ofte være en god idé at skele til de emner, som prioriteres i DN's nationale aktivitetsplan. Dels fordi de som regel også er vigtige i kommunen, dels fordi der vil være særlig megen hjælp at hente omkring netop de emner, som er prioriteret i DN's Aktivitetsplan.

Samtidig skal man selvfølgelig være opmærksom på, at man ikke kan pålægge aktive at lave noget, som man ikke brænder for. Når man laver en arbejdsplan er det derfor en balancegang både at lave det ”vigtige” og det, som de aktive har lyst til.

Ved at gøre sig klart, hvilke opgaver der venter forude, kan man prioritere, hvad der er vigtigst, og hvad afdelingen har lyst til at arbejde med. Prioriter ved at bruge eksempelvis 1) Meget vigtigt, 2) Det vi laver hvis vi får tid, 3) Det når vi bare ikke.

Det er ikke en fiasko at have at have flere af kategori 3 end 1 – tværtimod er det et udtryk for, at man har taget aktiv stilling. Uden prioritering er der en risiko for, at det bliver sidst-ind-af-døren-princippet, der afgør, hvad man arbejder med.

Sæt altid en 1’er, tovholder, ansvarlig el.lign. på alle de opgaver, som I vil arbejde med. Er der en ansvarlig for en opgave, så mindskes risikoen for, at opgaver bliver tabt imellem stolene eller, at formanden ender med alt arbejdet.

Den største motivation til at påtage sig et stykke frivilligt arbejde er visheden om at have afgørende indflydelse på resultatet. Derfor lægger vedtægterne op til, at ansvar og beslutningskompetence følges ad.

Nogle opgaver har en naturlig deadline, fx Affaldsindsamling og Naturens Dag. Andre opgaver har mere flydende deadlines. Det kan være eksempelvis være høringsperioder på kommuneplaner. Andre opgaver har slet ikke deadlines, enten pågår de hele tiden, eller også er der først noget at handle på, når posten dumper ind ad døren.

Ved at gøre sig klar, hvornår der er en deadline, er det nemmere at være på forkant med udviklingen. At påvirke inden politikkerne har fastlagt sig på en beslutning. Samtidig synliggør det, hvornår der er travlt i afdelingen. Og brugt rigtigt, kan man undgå, at den samme person sidder med alt, hvad der sker i afdelingen på et bestemt tidspunkt – og dermed forebygge stress.

I behøver ikke deltage i alle kurser, men måske mangler afdelingen viden om VVM eller husdyrbrugssager? I så fald er der en god ide, at afdelingen overvejer at sende en aktiv på kursus. Her kan man se tider og steder for DN's faste kurser, og på arbejdsplanen kan man så notere og få overblik over, hvilke kompetencer afdelingen kan tilegne sig i de kommende år. Brug den som inspiration til yderligere dygtiggørelse.

Arbejdsdeling – Synliggørelse – Rekruttering af nye frivillige aktive (og fastholdelse af nuværende). Det er de tre største udfordringer for det lokale arbejde i DN. Og de hænger sammen: En god arbejdsdeling, hvor alle er reelt aktive, er med til at skabe gode resultater - og det styrker synliggørelsen. Synliggørelse af afdelingens resultater styrker kendskabet til afdelingen - og det styrker rekrutteringen. Rekruttering tilfører afdelingen arbejdskraft, dynamik og nye idéer - som styrker synliggørelsen - som styrker rekrutteringen.

På den måde hænger udfordringerne sammen i en god cirkel. Eller en ond.