Få dækket jeres udgifter i jeres frivillige indsats
Det skal være let og sjovt at være frivillig i DN - derfor understøttes den frivillige indsats med midler til drift og arrangementer inden for et rimeligt niveau.
Læs herunder, hvilke muligheder I har i afdelingen for at bruge penge til at styrke jeres fælleskab, holde jeres arbejdsmøder, invitere medlemmer på ture og eksempelvis holde spændende foredrag.
DN er medlemsfinansieret - det vil sige, at alle midler kommer fra medlemskontingenter, som DN forvalter klogt og med fokus på, at de støtter og styrker naturen.
Udgifter, der er mere end 1 år gamle, refunderes ikke.
Afdelingens indtægter
Det kan varmt anbefales, at afdelingen finansierer en del af sine aktiviteter ved hjælp af eksterne midler, f.eks. fra lokale sponsorer og samarbejdspartnere.
Alle lokale indtægter skal indberettes til DN's økonomiafdeling, så de kan registreres til revison og indgå i foreningens regnskab. Det gælder også, selv om indtægterne fuldt ud er brugt til betaling af aktiviteterne.
Har du spørgsmål kan du altid kontakte sekretariatets økonomiafdeling på:
Tlf. 31 19 32 02
Afdelingens økonomi
Aftal i afdelingen og arbejdsgrupperne, hvad I vil bruge penge på, og om det ligger inden for DNs arbejdsområde, inden I planlægger større udgifter.
Der er typisk en bestyrelsesformand eller en næstformand, som kender afdelingen og arbejdsgruppernes indsatser godt og som derfor kan stå inde for, at udgifter til refusion er reelle, afholdte udgifter, der ligger inden for DNs arbejdsområde.
Det samme gælder for arbejdsgrupper, hvor tovholder for en arbejdsgruppe på samme vis står inde for arbejdsgruppens udgifter.
Det skal du vide, når du planlægger at bruge penge
Genveje
-
Refusionsskema
Hent skemaet til at få dine udlæg refunderet i forbindelse med din frivillige indsats i DN.
-
Søg økonomisk støtte fra fonde og puljer
Få støtte fra fonde og puljer til projekter i jeres lokalafdeling
-
Få økonomisk støtte fra DNs projektpulje
Læs om hvordan jeres afdeling kan søge DNs projektpulje til jeres projekter.
-
Søg tilskud fra ISOBRO
Søg tilskud fra ISOBRO lokalforeningspuljen til aktiviteter I jeres afdeling