Forandringerne i det danske landskab bliver markante de næste årtier. Med Grøn Trepart skal landbrugsdriften ophøre på 400.000 hektar landbrugsmarker - et areal svarende til Fyn og Bornholm tilsammen. I stedet skal der gives plads til natur og skov.

Samtidig bliver 75.000 hektar af statens skove gjort vådere og vildere, når træproduktionen ophører, grøfter kastes til og træer får lov at falde selv og blive liggende i de nye urørte skove.

Målet med det hele er som bekendt at give plads og skabe levesteder til den vilde danske natur - og handle på den biodiversitetskrise naturen herhjemme befinder sig i.

Fuglelivet i nye naturområder

Men hvordan udvikler dyrelivet sig i den genoprettede natur? Det spørgsmål skal en ny landsdækkende undersøgelse Fugle i Ny Natur, kaldet FiNN være med til at afdække.

Her kan frivillige danskere være med til at dokumentere effekten af naturtiltag gennem fuglene. Ved at observere udviklingen af fuglelivet i forskellige naturgenoprettede områder.

Bag projektet FiNN står DOF Birdlife og Københavns Universitet. Sammen inviterer de alle fugleglade danskere til at tage på tur ud i nyetablerede eller kommende naturområder og med egne øre og øjne – og en app – at registrere de fugle, de hører og ser her.   

- Det er en udfordring at indsamle tilstrækkelige data fra hele Danmark, men FiNN gør det muligt ved at trække på viden og erfaring fra frivillige fuglekiggere. Vi ser frem til at inddrage data indsamlet af frivillige for at dokumentere, hvordan fuglene reagerer på Danmarks foranderlige miljøer, siger Katherine Georgia Weston Hill, der er postdoc på Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet FiNN.

Højere biodiversitet af ændret naturforvaltning

I FiNN er forskerne interesserede i at følge udviklingen i alle områder, hvor der med en ændret forvaltning af arealet sker en genopretning af naturen. Forskerne har dog et særligt fokus på fire typer af ændret naturforvaltning:

• Afgræsning - af bl.a. tidligere markarealer.

• Hydrologisk naturgenopretning - af bl.a. moser og vådområder.

• Skovgenopretning - herunder skabelse af dødt ved, veteranisering af træer, udtynding, lysbrønde, rydning af nåletræer med mere.

• Skovrejsning - aktiv plantning og naturlig tilgroning.

Målet er at få viden om, hvordan naturen ændrer sig som følge af forskellige konkrete tiltag.

-          Det er afgørende, at vi følger, hvordan biodiversiteten reagerer på ændringer i naturforvaltningen, så vi ved, hvad der virker, og forstår, hvordan naturen vil udvikle sig i fremtiden, lyder det fra forsker Katherine Georgia Weston Hill fra Københavns Universitet.

Byd selv ind med ny natur i dit nærområde

DOF BirdLife håber, at flere hundrede frivillige fugletællere vil deltage i løbet af de næste år. Sammen med forskerne har foreningen lavet et kort, hvor der er udpeget en række FiNN-punkter i forskellige habitater, hvor fugletællerne skal registrere udviklingen de kommende år.

Men man kan som frivillig fuglekigger også selv foreslå nye FiNN-områder tæt på, hvor man bor, og her holde øje med fuglelivet, når fx marker skifter fra landbrug til natur. Eller de indførte sitkagraner fældes, så der skabes lysåbne områder i den lokale skov.  

Målet for DOF Birdlife er at få så bred en dækning af forandringerne i hele Danmark.  

- Dansk natur er under markant forandring i disse år med udsigt til flere vådområder, enge og skovområder, enten der plantes helt nye skove eller de eksisterende forvaltes anderledes, så de bliver vådere og får større andele af urørt skov, siger Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF BirdLife.

Har du som DN-aktiv lyst til at deltage eller byde ind med et naturområde i forandring nær dig? Så læs mere på DOF Birdlifes hjemmeside Fugle i Ny Natur.