Der er grund til at glædes over de grønne treparts-mål, der er nået
- 13. maj 2026
Aftaleparterne i den grønne trepart har sat ambitiøse mål for genopretningen af den danske natur.
400.000 hektar markareal skal omlægges til natur, vådområder og skov. Det svarer til 15% af alt landbrugsjord i Danmark og et samlet areal på størrelse med Fyn og Bornholm.
Omlægning til skov og natur halter
På skov og naturområdet halter arbejdet med at få gang i omlægningen af landbrugsmarker. Lige nu er der blot givet tilsagn om støtte til 1.520 hektar ny skov, mens der er ansøgt om yderligere 1000 hektar. Det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten i denne uge, hvor præsident i DN, Maria Reumert Gjerding udtalte:
- Det er åbenlyst for enhver, at det går alt for langsomt med at etablere skov. Med grøn trepart har parterne givet hinanden håndslag på, at der skal etableres mindst 250.000 hektar skov og heraf mindst 100.000 hektar urørt skov. Den målsætning er ikke til diskussion, slog hun fast i avisen.
Samtidig er der lige nu meget langt til en realisering af det grønne trepartsmål om 20% beskyttet natur i Danmark. En opgave som kommunerne forventes for alvor at sætte fart på her i 2026.
Der mangler fortsat at blive planlagt for tilstrækkeligt natur og skov i grøn trepart for at nå de aftalte mål. Men der er meget at glæde sig over efter godt et års trepartsarbejde.
Kæmpe indsats fra DN-aktive - og særligt DN’s 46 repræsentanter i de lokale treparter
Men trods de åbenlyse udfordringer, så er der flotte Grøn Treparts-resultater at glæde sig over:
- Alle 23 treparter har fået aftalt omlægningsplaner for deres del af Danmark. Omlægningsplanerne er alle blevet principvedtaget i landets kommunalbestyrelser.
- DN’s repræsentanter i de 23 treparter har i samarbejde med deres bagland af DN-afdelinger og baggrundsgrupper sikret, at omlægningsplanerne blev ambitiøse med flotte naturresultater.
- På kvælstofområdet er der planlagt for 150 pct. af det samlede indsatsbehov for vores havområder. Dvs. at der er udpeget mere jord, end der i sidste ende er behov for at tage ud af landbrugsdrift for at nå den reduktion i kvælstofudledningen, der er aftalt. Det giver en solid buffer til at komme i mål med indsatsbehovene i Vandområdeplan 3.
- På klimaområdet er der udpeget over 255.000 hektar CO2-udledende lavbundsjord. Det giver også her en pæn buffer i forhold til at nå målsætning i Grøn trepart om at udtage 140.000 hektar lavbundsjord.
- I de lokale treparter er der udpeget 60 nye naturområder på over 1000 hektar hver. Her skal eksisterende natur og ny natur bindes sammen til de store sammenhængende naturområder, som Danmarks sjældne og truede arter mangler.
- Som del af kvælstofaftalen i december blev der afsat penge til at begynde arbejdet med 10 store signaturprojekter, hvoraf de første seks allerede er er udpeget. Det drejer sig om Hanstholm Store Å, Tastum Sø og Skive Syd, Skjern Å - Karstoft Å, Ribe Å og Ribe Marsk, Den Fynske Højderyg og Elverdamsåen på Sjælland.
- Samtidig meldes om en overansøgning på omlægningsordningen til store vådområdeprojekter, hvor mange lodsejere gerne vil være med.
- Og Klimaskovfonden melder om rekord i antallet af ansøgte og igangsatte projekter og har netop åbnet en ny pulje.
- De fleste lokale treparter har indgået skriftlige aftaler om at fortsætte og forbedre planlægningen for natur og skov i 2026, som konsekvens af at skov- og natur-indsatsen pt. er langt fra mål.
DN aktive fra hele landet har bidraget til de flotte naturresultater, der er kommet ind i de lokale omlægningsplaner. Planerne er aftalt i de lokale treparter mellem repræsentanter fra kommunerne, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Her er DN-aktive samlet ved treparts-seminar i marts i år. De følger arbejdet med at realisere de aftalte omlægningsplaner.
Flotte planer skal gøres til virkelighed og meget mere natur
De gode resultater herover er primært på planlægningsniveau, og arbejdet med at virkeliggøre målene i grøn trepart - og få mere natur - er ikke gjort med gode planer. Nu skal realiseringen for alvor i gang.
Rundt i Danmark er kommuner og udtagningskonsulenter i tæt dialog med lodsejere, hvis jord er tegnet ind i omlægningsplanerne. Om hvilke muligheder de har for at gå ind i de forskellige ordninger og få en kompensation for at ophøre med at dyrke deres areal.
Rundt om i Danmark er DN-afdelinger i tæt kontakt med deres kommuner og følger arbejdet med at gøre omlægningsplanerne til virkelighed.
Følg virkeliggørelsen af Grøn Trepart på hjemmeside
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har til arbejdet med Grøn Trepart lavet et digitalt planlægnings- og statusredskab, kaldet MARS (Multifunktionel Arealregistrering).
Her kan man se, hvilke markarealer, de 23 lokale treparter har udpeget som egnede til at blive omlagt for at nå målene i Grøn trepart.
Her kan man også løbende følge med i, hvordan treparternes omlægningsplaner bliver gjort til virkelighed lokalt og nationalt.
Realiseringen af de nationale målsætninger følger man ved at finde hjemmesiden MARS her -> gå ind på Status-modulet -> klik på fanen: Nationalt indblik
Lær at forstå MARS
På billedet her fra status-redskabet MARS kan man se, hvad De nationale målsætninger og aktuelle resultater er for henholdsvis 1 Kvælstofindsats (reduceret tons kvælstof), 2 Lavbundsindsats (hektar lavbundsjord, der tages ud af landbrugsdrift), 3 Skovrejsningsindsats (hektar nyetableret skov) og 4 Naturpotentiale (hektar udpeget areal, hvor naturen skal genoprettes).
De lokale treparter og kommunerne indrapporterer løbende til MARS om de arealer, der bliver udpeget som A skitseprojekter, der er egnede arealer til omlægning. Om de arealer, der så har fået tilsagn om henholdsvis B forundersøgelse og om C etablering. Og endeligt de markarealer, der ender med at blive D anlagt og altså omlagt.
Som billedet fra MARS viser, så er der pt. ikke særlig mange projekter og arealer, der er anlagt. Men det er her man over de næste år kan følge med i, hvordan Grøn Trepart løbende bliver til virkelig med mere natur og færre markarealer i Danmark.
