DN: Naturen skal have førsteret i kommende signaturprojekter
- Grøn trepart
- Vild natur
- 14. april 2026
Danmarks sjældne og truede arter mangler desperat levesteder og grønne åndehuller at udfolde sig på.
Naturen mangler plads.
Med Grøn Trepart blev det derfor aftalt, at der skal etableres store sammenhængende naturområder, også kaldet signaturprojekter. Her skal eksisterende natur bindes sammen af ny og genoprettet natur - på arealer, der lige nu er i landbrugsdrift.
Samtidig med aftalen i Grøn Trepart besluttede Novo Nordisk Fonden at give 10 mia. kr. til bl.a. arbejdet med signaturprojekter med høj naturkvalitet.
Lokale DN-aktive kæmper for sammenhængende natur
De store sammenhængende naturområder har været hjerteblod for DN’s repræsentanter i de lokale treparter, hvor de sammen med aktive i DN’s lokalafdelinger har lagt mange kræfter i at bære konkrete forslag ind i forhandlingerne om omlægningsplanerne.
Det er lykkedes rigtig mange steder rundt i Danmark at skabe lokal forankring og enighed mellem landbruget, kommuner og DN om at arbejde for en etablering af konkrete naturområder og signaturprojekter.
Mere end 60 potentielle naturområder på over 1000 hektar er tegnet ind i de 23 lokale omlægningsplaner, der kort før jul blev principgodkendt i landets byråd. Næste skridt er at sætte gang i udviklingen af de sammenhængende naturområder ude i kommunerne, sammen med DN’s aktive og landbruget.
Store sammenhængende naturområder skal bl.a. hjælpe sommerfuglen hedepletvinge, der er på den danske rødliste over truede arter. Dræning af moser, manglende græsning og tilgroning af levesteder er hovedårsagerne til dens tilbagegang. Hedepletvinge er udpeget som en særligt truet art i EU, hvilket betyder, at Danmark har en forpligtelse til at beskytte den.
Foto: © Philip Hahn-Petersen
10 første signaturprojekter på vej
Med kvælstofaftalen i december blev der afsat 140 mio. kr. til arbejdet med de første ti signaturprojekter. Seks af dem er udpeget og arbejdet med at screene og vurdere dem er sat i gang.
Men hvis signaturprojekterne reelt skal gøre en forskel for biodiversitetskrisen og skabe store naturområder med gode betingelser for vores sjældne dyr og planter, så kræver det, at naturen får førsteret her.
Erfaringerne med de udpegede Natura 2000-områder skæmmer. Her har Biodiversitetsrådet vurderet, at ca. 44 pct. af de på papiret beskyttede Natura 2000-områder på land ikke kan kaldes beskyttet natur, men i stedet er fyldt med bl.a. parkeringspladser, motorveje, golfbaner og pløjemarker. Den resterende natur i Natura 2000-områderne er i en elendig forfatning med kun 5% af de udpegede naturtyper i gunstig bevaringsstatus.
I de store sammenhængende naturområder, kaldet signaturprojekter skal naturen genoprettes ved at genskabe den naturlige hydrologi og den naturlige afgræsning med fx. heste.
Principper skal sikre naturkvalitet i signaturprojekter
Derfor foreslår Danmarks Naturfredning, at udpegningen og forvaltningen af de kommende signaturprojekter sker efter en række konkrete principper.
Principperne der skal sikre, at de ambitiøse naturmål med signaturprojekterne bliver til virkelighed:
- Et signaturprojekt sigter mod store naturområder på minimum 1.000 hektar og med et langsigtet mål at kunne udvides til minimum 5.000 hektar.
- Et signaturprojekt placeres indenfor områder, der af biodiversitetsforskere er udpeget som optimale til genopretning til fremtidens store og sammenhængende naturområder, se bilag 1.
- I et signaturprojekt skal naturen genoprettes, land- og skovbrug indstilles og naturlige processer såsom naturlig vegetationsudvikling, naturlig vandstand og naturlig græsningsfunktion genskabes.
- Et signaturprojekt forvaltes af Naturstyrelsen, naturbevarende fonde eller andre, der har erfaring med storskala naturforvaltning.
- Et signaturprojekt placeres så der opnås størst mulig synergi med klima, vandmiljø og drikkevand.
- Et signaturprojekt gøres tilgængeligt for offentligheden, i respekt for områdets naturværdier og -mål, og ses som et samfundsgode med muligheder for store naturoplevelser, stille friluftsliv, læring og generel velfærd for befolkningen.
