Derfor skal vores drikkevand beskyttes med sprøjteforbud - ikke via Grøn Trepart
- 27. marts 2026
Under den seneste valgkamp lød det fra L&F og nogle partier på, at drikkevandet skal beskyttes via de lokale grønne treparter. Med frivillige aftaler med de landmænd, der ejer jorden over de såkaldt sårbare grundvandsdannende områder (SGO’er). Der hvor vi henter vores unikke danske drikkevand.
Men drikkevandsbeskyttelse er ikke en del af den grønne trepartsaftale, der blev indgået, og under valgkampen slog trepartsminister Jeppe Bruus (S) fast, at et sprøjteforbud er helt i overensstemmelse med den grønne trepartsaftale:
- Der står ikke noget i treparten om, at man ikke må lave et sprøjteforbud. Og vi gik også til valg i 2022 på at indføre et sprøjteforbud, sagde han dengang til Altinget.
Det unikke danske drikkevand kan ikke beskyttes effektivt, hvis man som landmand uden konsekvenser kan fortsætte med at sprøjte med pesticider på sårbare grundvandsdannende områder. Derfor blev drikkevandsbeskyttelse ikke del af den grønne trepartsaftale.
Foto: © iStock
I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes opgave med at realisere målene i Grøn Trepart, er drikkevand slet ikke nævnt. Det fremgår af en gennemgang, som DR har foretaget.
Det er helt i overensstemmelse med den grønne trepartsaftale der er indgået mellem bl.a. DN, landbruget og regeringen, lyder det fra DN-præsident Maria Reumert Gjerding, der var med til at forhandle aftalen på plads.
- Det var meget bevidst, at vi ikke lagde det ud i de lokale grønne treparter, fortalte hun under valgkampen til DR.
Gulerod og pisk understøtter hav- og klimaindsats – men ikke drikkevand
For at få landmænd til at tage de jorde ud, der forurener havet med kvælstof eller klimaet med CO2, blev der med Grøn Trepart aftalt både gulerod og pisk.
Gulerod i form af attraktive og målrettede støtteordninger, der skal gøre det attraktivt for landmænd at tage de mest forurenende jorde ud af drift.
Samtidig er der en pisk i form af en hård markregulering, hvis kvælstofudledningen ikke reduceres tilstrækkeligt, der hvor vandmiljøet har det skidt. Og en klimaskat på CO2-udledende lavbundsjorde, der ikke tages ud af landbrugsdrift.
Men for drikkevand var der ikke på samme måde enighed blandt parterne i Grøn Trepart om at indføre en pisk. I form af et sprøjteforbud, der kunne effektueres, hvis lodsejeren ikke valgte at gå ind i omlægningsordningerne og selv stoppede sprøjtningen med pesticider på de grundvandsdannende områder. Derfor blev drikkevand ikke del af den grønne trepartsaftale, fortæller Maria Reumert Gjerding.
- Jeg tror ikke, at frivillige aftaler uden regulering virker. Der er jeg nok lidt ramt af erfaring. Hvis det skulle virke, så skulle der være samme mekanisme på drikkevand, hvor grøn trepart giver landmænd gode muligheder for at omlægge, men hvor der kommer hård regulering, hvis det ikke sker, siger hun til DR.
Helt overordnet kan man ikke på samme måde som med hav- og klimaindsats sikre en effektiv drikkevandsbeskyttelse gennem de lokale grønne treparter. For mens kvælstofudledningen til det lokale havområde kan reduceres ved at udtage forskellige markarealer, så er det meget specifikt de kvadratmeter, hvor grundvandet dannes, der skal beskyttes mod sprøjtemidler.
- Du kan ikke beslutte at rykke grundvandsmagasiner 75 meter mod vest. Vi ved præcis, hvad der skal beskyttes, så det kan du ikke lægge ud i en lokal forhandling, fortæller Maria Reumert Gjerding til DR.
De såkaldte sårbare grundvandsdannende områder (SGO) er arealer, hvor der sker en betydelig grundvandsdannelse. Her er der ifølge Miljøstyrelsen en risiko for, at vandopløselige forureningsstoffer fra overfladen transporteres til indvindingsboringerne, før de når at blive nedbrudt eller bundet i jordlagene.
Markant flertal for nationalt sprøjteforbud valgt ind i Folketinget
De syv partier, der gik til valg på et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende arealer (SGO’er) fik tilsammen hele 111 af de 175 mandater, der vælges i Danmark ved folketingsvalget d. 24. marts.
Mette Frederiksen nåede kort før valgdagen at gøre det til et ultimativt krav for en kommende regering med Socialdemokratiet og har gentaget ønsket i forbindelse med regeringsforhandlingerne.
I skrivende stund er der ikke dannet en ny regering, men der er altså gode muligheder for, at den fremtidige beskyttelse af det danske drikkevand kommer til at ske med et effektivt sprøjteforbud og ikke frivillige aftaler.
Det går fint hånd i hånd med de fortsatte arealomlægninger, der er aftalt i Grøn Trepart. For når der indføres sprøjteforbud på markerne over vores grundvand, så kan markerne med fordel omlægges til natur eller skov, som er de to fokusområder for de lokale grønne treparters fortsatte arbejde med omlægningsplanerne i 2026.
