Blåt Guld – flotte resultater og nye muligheder i 2026
- Inspiration
- 04. december 2025
✨Der er gennemført 17 projekter fordelt over hele landet med deltagelse fra 32 lokalafdelinger og en samlet projektsum på 1 mio. kr.
✨Mindst 120 frivillige over 60 år har haft en central rolle, og samlet har projekterne engageret flere hundrede frivillige og nået tusindvis af borgere.
✨Indsatserne har spændt fra konkrete naturforbedringer som etablering af søer og muslingebanker til formidling og debat ved Havets Folkemøde, Naturmødet og lokale arrangementer.
✨Flere projekter har også bidraget med ny viden gennem overvågning af vandmiljøet og skabt stor synlighed i pressen. En håndfuld afdelinger har fået støtte til indkøb af undervandsdroner, der formidle om havets tilstand
En stor tak til alle jer, der har været med til at drive projekterne lokalt – jeres engagement har været afgørende! 👏
Sekretariatet er i dialog med VELUX FONDEN om at åbne en ny Blåt Guld-pulje i 2026. Vi vil gerne have input til, hvilke aktiviteter der skal prioriteres i næste runde. Deltag i vores online infomøde den 9. december kl. 15 til 16 eller skriv til julie@dn.dk med dit input.