Persondata og brug af billeder

Billeder er også omfattet af reglerne om persondatabeskyttelse, hvis de indeholder informationer, der kan identificere en person. Det betyder, at billeder skal behandles med samme forsigtighed, som på andre data.

Inden et billede lægges på hjemmesiden eller sociale medier, skal I sikre jer, at det er lovligt at offentliggøre det. Tommelfingerreglen er:

• Portrætbilleder må kun offentliggøres, hvis personen eller personerne på billedet, har givet samtykke til det.

• Situationsbilleder må som hovedregel offentliggøres uden samtykke.

Det kan nogle gange være svært at afgøre, om et billede er det ene eller det andet, og der er desuden også nogle andre forhold, du skal overveje. Så inden du skal offentliggøre billeder, kan du orientere dig i reglerne her.

Fotografer lever af at sælge deres billeder. Og selvom du kan finde alverdens billeder på internettet, er det ikke ensbetydende med, at du må bruge dem. Tag som udgangspunkt, at du ikke må. Undersøg rettighederne og kontakt fotografen, hvis du har set dig lun på netop dette billede og spørg, om du må bruge billedet til det formål, du har tænkt dig. Ofte får man et 'Ja', hvis fotografens navn nævnes. Så er alt fint, og du skriver blot hele fotografens navn under billedet (fotokreditering).

Sagsanlæg og bøder er dyre, ofte mellem 5-10.000,- kr. og er dumme penge givet ud for noget, man ligeså godt kunne have undgået.

Fotografer opdager ret nemt, at man har brugt deres billede uden rettigheder. Der er agenter, der lever af at hjælpe denne viden frem, så det er en dårlig idé at satse på, det ikke opdages.

Formålet med et samtykke er at give de afbillede personer et reelt valg og ikke mindst kontrol over personoplysninger om dem selv.

Hvis du vurderer, at et billede kræver samtykke for at måtte offentliggøres, skal du sørge for at få det mundtligt, skriftlig eller elektronisk. Reglerne siger, at du skal kunne bevise, at du har samtykke og det er selvsagt nemmest, hvis samtykket er skriftligt, til gengæld kan det i praksis være svært altid at få et skriftligt samtykke.

Afholder du eksempelvis et afdelingsarrangement med 20 deltagere, vil det være noget besværligt at indhente skriftligt samtykke fra alle deltagerne. Gør det derfor til en god vane, at du ved starten af hvert arrangement, giver en fællesbesked om der bliver taget billedet til dette arrangement og at man kan henvende sig til tur-lederen/fotografen hvis man ikke vil med på billedet.

For at være gyldigt, skal et samtykke være

• frivilligt, dvs. givet af egen fri vilje og med en reel mulighed for at sige nej, og

• specifikt, dvs. det skal være klart og tydeligt, hvad der gives samtykke til, og

• informeret, dvs. den, der giver samtykke skal være fuldstændig klar over, hvem han/hun giver samtykket til, hvad formålet er med det og hvilke data (billeder) det gælder, og

• utvetydigt, dvs. der må ikke være tvivl om, at der et givet et samtykke. Det må ikke være stiltiende eller underforstået.

Når du indhenter samtykket, skal du altid oplyse om, at samtykket når som helst kan trækkes det tilbage.

Indhent altid samtykke, hvis du vil offentliggøre:

• portrætbilleder

• billeder i gråzonen mellem portrætbillede og situationsbillede

• billeder, der har risiko for at virke krænkende

• billeder, der afslører personfølsomme oplysninger (fx religiøst tilhørsforhold)

• billeder, hvor du vurderer at børn behøver ekstra beskyttelse og derfor samtykke

Uanset om det er et situationsbillede eller et portrætbillede, skal du fjerne billedet fra din din lokale hjemmeside, hvis en eller flere af de personer, der optræder på billedet, ber' om at få billedet fjernet. 

Situationsbilleder må som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke.

Situationsbilleder er billeder, hvis primære formål er at vise en aktivitet eller situation. Det gør ikke noget, at man kan genkende personer på billedet, når det er helt klart, at hensigten med billedet mere er at vise situationen, end at vise den eller de enkelte personer. Situationsbilleder vil ofte vise personer langt fra og i grupper.

Når du skal vurdere, om et billede må offentliggøres uden samtykke er det både karakteren af billedet og den sammenhæng det indgår i, der skal vurderes. Det er afgørende, at den eller de personer, der er på billedet ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Hvis du oplever at en person henvender sig, og føler sig krænket, skal du fjerne billedet uagtet, at du mener det er et situationsbillede.

Hjemmel til at offentliggøre situationsbilleder er, at foreningens interesse i at offentliggøre tæller stærkere end privatpersonens interesse i ikke at blive offentliggjort.

Situationsbilleder kan som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke. Hvis et billede er offentliggjort uden samtykke, som et situationsbillede ofte vil være, og den afbillede anmoder DN om at billedet bliver slettet, skal du gøre det så hurtigt som muligt. Billedet skal slettes både der, hvor det er offentliggjort, og fra arkiver, hvor det er gemt.

Ved offentliggørelse af portrætbilleder, skal der forinden altid indhentes samtykke fra den eller de personer, der er på billedet.

Et portrætbillede er et billede, hvor personen er umiddelbar genkendelig. Billedets formål er at vise en eller flere personer. Gruppebilleder kan derfor også være portrætbilleder.

Grunden til at loven kræver, at du skal have tilladelse – samtykke – til at offentliggøre portrætbilleder er, at en offentliggørelse vil kunne føre til ulemper eller ubehag for den eller de personer på billedet. Denne ulempe ved offentliggørelse vejer tungere end den interesse, der måtte være i at offentliggøre billedet.

Et samtykke til at offentliggøre et billede kan når som helts trækkes tilbage. Sker det, skal du slette billedet så hurtigt som muligt. Det skal slettes fra alle de steder, du har billedet opbevaret, det vil sige fra den lokale hjemmeside, fra billedarkivet på den lokale hjemmeside, fra dine evt. egne arkiver og andre steder, du måtte opbevare billedet.

Er det et portrætbillede, situationsbillede eller noget helt tredje? Det kan være rigtig svært at afgøre.

Hvis billedet er et udsnit af et portræt af en personen med solbriller på, så kan personen være u-identificerbar, og billedet må derfor offentliggøres uden samtykke. Omvendt kan et forstørret udsnit af et situationsbillede forvandles til et portrætbillede, og må så ikke offentliggøres uden samtykke.

Når du skal vurdere, om du må offentliggøre et billede med børn og unge, skal du tænke på, at børn og unge ifølge loven skal gives en særlig beskyttelse, fordi de oftest er mindre bevidste om risici og konsekvenser, som kan være forbundet med behandling af personoplysninger. Du skal med andre ord være ekstra opmærksom og forsigtig ved billeder af børn og unge, det gælder også for situationsbilleder.

Vil du offentliggøre billeder med børn under 15 år, skal du have samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Ved større børn kan du overveje desuden at få samtykke fra barnet selv.

Har du et billede, hvor en almindelig personoplysning som navn, adresse eller telefonnummer, vises, må du ikke offentliggøre billedet uden samtykke.

Billeder kan afsløre følsomme oplysninger om personen på billedet, for eksempel vise oplysninger om politisk eller religiøst tilhørsforhold, seksuel orientering, helbredsoplysninger mm. Hvis det er tilfældet, skal du have samtykke for at offentliggøre billedet.

Er der du i tvivl, så indhent samtykke eller undlad at offentliggøre billedet.