Klimanetværket

Netværkets formål er at styrke DNs lokalafdelinger i deres arbejde, sprede erfaringer, inspirere til handling samt sikre, at erfaringer og viden kommer videre til Hovedbestyrelsen og sekretariatet, så det kan bruges til konkrete opgaver og politiske initiativer.

Klimanetværkets arbejde støttes af DN Sekretariatet, som bidrager med faglig viden og organisatorisk sparring.

Meld dig ind i netværket ved at udfylde tilmeldingsformularen nederst på hjemmesiden.

Klimanetværket organiseres af en styregruppe, der består af DN-frivillige, der planlægger netværkstræf – både fysiske og virtuelle – og sikrer koordinering med sekretariatet og sætter retning for netværksaktiviteterne.

Styregruppen sørger også for, at referater og dokumentation er tilgængelige i netværkets workspace i Podio, og hver netværksaktivitet har en tovholder, der følger op på fremdrift og koordination.

Styregruppen foreløbig med fire aktiviteter. Aktiviteterne har deres egen mappe i Podio, så viden og materiale er samlet og let tilgængeligt. Aktiviteterne giver medlemmerne konkrete muligheder for at omsætte ny viden og erfaringer i praksis, både i afdelingerne og i samarbejde med sekretariatet.

De igangværende og planlagte aktiviteter inkluderer:

• DNs deltagelse på det årlige Klimafolkemøde (Status: Aktiv)

• DN Middelfart planlagde, bemandede og afviklede en bod i 2025.

  • Erfaringerne nedskrives, så Klimanetværket i 2026 kan overtage ansvaret. Tovholder: Vibeke Windfeld vibeke@windfeld.me.

• DN afdelingens håndtering af kommunens Klimaplaner – Best Practice (Status: Ikke startet)

  • Under udarbejdelse. Tovholder: Peter Kragh Halling peter@kragh-halling.dk.

• Hjælp til afdelinger med at starte en klimagruppe (Status: Ikke startet)

  • Under udarbejdelse. Tovholder: Kurt Søe kurt.soe@gmail.com.

Medlemmer af Klimanetværkets styregruppe 2025

Forperson:

• Kurt Søe, DN Aarhus: kurt.soe@gmail.com

Styregruppe:

• Peter Kragh Halling, DN Gentofte

• Uffe Haulund, DN Faxe

• Vibeke Windfeld, DN Middelfart

Styregruppen i DNs Klimanetværk udsendte i november 2025 et spørgeskema med det formål at få et overblik over, hvilke klimaaktiviteter, der er i gang i afdelingerne i hele landet, og hvad man lokalt mener, at netværket vil kunne bruges til.

Læs undersøgelsen her

Læs årsberetning for 2026 her

● Klima-, miljø- og naturvenlig landbrugspolitik

● 100% vedvarende energi: Sol, vind og jordvarme

● Udfasning af biomasse og fossile brændsler

● Energieffektivisering og strømbesparelse

● Realisering af klimamålene

● Naturbaserede klimaløsninger

● 30% beskyttet natur

● En national strategi for cirkulær økonomi med fokus på affaldsforebyggelse

● Et liv indenfor de planetære grænser

● Reduktionsmål for forbrugsbaserede CO2 udledninger

● Reduktionsmål for vores affaldsmængder

● At inspirere til det gode bæredygtige liv

● At mobilisere folkelig og politisk opbakning til den grønne omstilling

Sammenhæng:

Der anvendes store mængder spagnum både i private haver og i gartnerier, da det er et supergodt dyrkningsmedium for planter. Spagnum er produceret af tørv fra højmoser, som er gode til at holde på og binde CO2. Men når tørven bliver gravet op, frigives der CO2 i store mængder. Beregninger udført af DTU Miljø viser, at hvert eneste kg spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kg, når alle parametre medtages i en såkaldt livscyklus-analyse. Når en højmose tørlægges, frigives der hvert år omkring 27 ton CO2 per hektar. Til sammenligning kan en allerede eksisterende skov i Danmark cirka optage og binde mellem 14 og 18 ton CO2 per hektar om året. Der skal således flere hektar skov til at opnå den samme klimaeffekt som højmosen.

I Danmark er der pga tørvegravning nu kun ca 10% tilbage af den oprindelige højmose, som er en vigtig biotop for mange forskellige arter. Spagnum belaster dermed klimaet og mindsker biodiversiteten.

Tiltag:

●      Kasse placeret med hjemmedyrkede grøntsager i bagkanten og med to forskellige slags “spagnumalternativer” foran, som publikum kan mærke på (hjemmelavet kompostblanding og et kommercielt produkt).

●      "Vidste du at……” plakat med info, følg linket nederst på siden.

●      Aktiviteten kan tale for sig selv eller bruges som samtalestarter.

Mere info vedrørende aktiviteterne kan fås ved at kontakte Vibeke Windfeld, vibeke@windfeld.me

Sammenhæng:

Det er vigtigt at sætte fokus på klimaforandringerne og konsekvenserne heraf. For at bevare håbet hos den enkelte er det vigtigt med mulighed for selv at handle. Alt hvad du gør, gør en forskel.

Denne aktivitet har sit udgangspunkt i, hvad publikum selv kan gøre af klimatiltag på deres egne arealer eller de arealer som de har indflydelse på.

Tiltag:

●      Plakat med klimaløfter: Følg linket nederst på siden. Her kan publikum blive inspireret til klimahandling og så vælge et “afgrænset og overskueligt” klimaløfte.

Overskrift: “Klimaløftet - til min have".  “have” er et udtryk for de arealer man til daglig er i kontakt med - det kunne være egen have, altanen, arealerne på børnenes institutioner, på arbejdspladsen, i grundejerforeningen, i sportsklubben mm

●      Når valget er truffet, spørger vi, om vi må tage et billede af vedkommende, som peger på det løfte han/hun har udvalgt  - det skal virke som en bekræftelse af at holde løftet. Kameraet kan være gæstens egen telefon eller et polaroidkamera, så gæsten kan få billedet med.

●      Når publikum kommer og kigger på opslagstavlen, så kan man tage en snak om klimaløfterne og gerne uddybe dem. Men også en snak om hvad publikum i forvejen har gjort og om der er noget nyt, de gerne vil gøre. Gerne en positiv og inviterende tilgang.

●      Klimaløfter:

○     “Jeg vil plante et hjemmehørende træ” (binder CO2, giver skygge og mindske vandingsbehovet, understøtter biodiversiteten)

○     “Jeg vil undlade at køre kvas på genbrugspladsen” (sparer brændstof, kan bruges til kompost som binder CO2, kan bruges som kvashegn, kvasbunke som kan give levesteder for dyre- og svampelivet og som efterhånden som det nedbrydes bindes CO2 i jorden).

○     “Jeg vil vælge et alternativ til spagnum næste gang jeg køber pottemuld” (Spagnum frigiver mere CO2 end kul, når det graves ud af moserne, forbrug af spagnum går ud over højmoserne og dermed biodiversiteten og højmosernes CO2 binding - 80-90% af højmoserne er forsvundet i Danmark pga udgravning og dræning).

○     “Jeg vil plante en hjemmehørende busk”(binder CO2, giver skygge og mindske vandingsbehovet, understøtter biodiversiteten)

○     “Jeg vil dyrke en ny grøntsag”(reducerer transport og emballage)

○     “Jeg vil lave kompost” (Kompost binder CO2 og mindsker affaldstransport da bioaffald konverteres til næringsrig jordforbedring, med hjemmelavet kompost kan du lave dit eget plantejord uden brug af spagnum)

○     “Jeg vil bruge klimavenlige materialer i forbindelse med mit næste udendørsprojekt” (f.eks genbrug sten, fliser, træ, grus til stier og bede -> nedsat forbrug -> nedsat klimaaftryk og undgå plastik og trykimprægneret træ)

○     “Jeg vil inspirere andre til at tænke på klimavenlige alternativer, når der skal laves udendørs projekter" (det kan være naboen, familien, bestyrelsen i børnehaven eller i idrætsforeningen)

○     “Jeg vil involvere mig eller melde mig ind i en grøn forening” (f.eks DN eller FLOR - QR kode, meningsfulde grønne fællesskaber - gå sammen med andre og lav et loppemarked, et byttetøj arrangement, bytte planter, reperationscafé….)

○     “Jeg vil give et hjemmehørende træ eller en busk i gave” (evt sammen med en forklaring på hvorfor at det er godt - budskabet udbredes)

Mere info vedrørende aktiviteterne kan fås ved at kontakte Vibeke Windfeld, vibeke@windfeld.me

Sammenhæng

Hvorfor er det så svært at nå til enighed om, hvordan vi skal forvalte vores arealer? Hvorfor kan vi ikke blive enige om, hvad natur er for en størrelse? Hvad er vigtigst: en hvedemark, urørt skov eller en solcellepark? Sandsynligvis er de fleste mennesker ikke særligt bevidste om deres natursyn. Derfor er det vigtigt at gå i dialog om, hvad natursyn er og hvordan det påvirker vores valg og vores holdninger. Det er vigtigt at tale om, hvad der virker ind på vores natursyn, herunder behov og interesser.

De enkelte menneskes natursyn kan have rødder i tradition, vaner, kultur og værdier. Golfspilleren ønsker fine golfbaner gerne i flotte omgivelser, landmanden ønsker produktive marker og DN ønsker mere vild/urørt natur. Der er behov for at anerkende, at der findes forskellige natursyn, og for at nå til enighed om hvordan vi skal forvalte vores arealer, passe på vores natur og vores klima, så er det vigtigt at vi orienterer os mod hinanden og prøver at forstå hinandens ståsted. Vi skal tænke helhedsorienteret og på tværs. Vi skal danne partnerskaber for handling - som den grønne trepart. Heri er det vigtigt med respekt for hinandens synspunkter og dermed natursyn.

Ved at blive bevidst om sit eget natursyn så vil det måske også blive nemmere at forstå andres og gå i dialog med dem. Dit natursyn hjælper med at svare på: Hvad er natur og hvordan skal vi behandle den? 

Tiltag:

●      Der skal bruges:

○      Et sæt med 3 gennemsigtige rør samt kikærter eller lign.

○      En plakat der beskriver forskellige natursyn, følg linket nedenfor.

●      Publikum bedes om at lukke øjnene og forestille sig et billede af, hvad natur er. Derefter gives point til de tre forskellige natursyn. 3 kikærter til det natursyn man vægter højest, 2 til det man vægter næstbedst og og 1 kikært til det man vægter mindst.

●      Undervejs kan man gå i dialog med publikum om natursyn med udgangspunkt i det, der er beskrevet under “sammenhæng”.

●      Se evt filmen i linket her: https://skoven-i-skolen.dk/tema-natur

Pdf-fil med plakater til hver af de tre aktiviteter, kan downloades fra Klimanetværkets Podio-rum

Mere info vedrørende aktiviteterne kan fås ved at kontakte Vibeke Windfeld, vibeke@windfeld.me