Gå til indhold

Strategi 2027-2032: Hjælp med at sætte retning for naturens stærkeste fællesskab

Strategi 2027-2032: Hjælp med at sætte retning for naturens stærkeste fællesskab
  • 28. maj 2026

Naturen har brug for stærke stemmer og fælles handling. Derfor inviteres alle frivillige og aktive i DN til at være med til at sætte retningen for DN i de kommende år. Der er brug for dine idéer – uanset om du er ny eller erfaren i DN🌿

DN er i gang med at udvikle en ny strategi, som skal sætte retningen for foreningens aktiviteter og prioriteringer frem mod 2032. Og til det er der brug for jeres hjælp. Jeres ideer, erfaringer og jeres meninger. Især jeres tanker og ideer til nedenstående tre temaer – men I er også meget velkommen til at byde ind på andre områder:

1.    Hvordan styrkes DNs evne til at skabe samfundsforandringer til fordel for naturen, miljøet og klimaet?

2.    Hvordan kan DN engagere flere i naturen og styrke danskernes naturforbundethed?

3.    Hvordan bygges et stærkt fundament for en stærk og handlekraftig forening?

Læs mere og giv dit input 

Kickstart på Det Grønne Landsmøde

Udviklingen af DNs nye strategi blev kickstartet på Det Grønne Landsmøde, hvor ca. 140 engagerede frivillige og aktive deltog i fem strategiworkshops, som arbejdede med alt fra de helt store visioner og drømme, til politisk interessevaretagelse, børneformidling, frivilligfællesskaber og hvordan vi som forening sætter medlemmerne i centrum.

Du kan finde opsamlingerne på de fem strategiworkshops på Vores DN, hvor du også kan dele dine input, kommentere på andres idéer og læse mere om strategiprocessen.

Skabelon til afdelinger

Hvis I som afdeling gerne vil drøfte jeres input til strategien, kan I få en skabelon, der hjælper dialogen på vej, ved at kontakte jeres organisationskonsulent eller Søren Dawe på email smd@dn.dk