Fredningsdispensationer

Al korrespondance om fredninger, som modtages i Sekretariatet, lægges på Podio (afdelingernes elektroniske arbejdsrum).

Alle henvendelser om fredninger bør gennemses og gerne besvares af afdelingen, det gælder både mødeindkaldelser, anmodninger om bemærkninger og afgørelser.

Afdelingen bør desuden deltage i alle besigtigelser med fredningsnævnet og i sager, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet er inddraget.

Posten på Podio kan med fordel gennemgås jævnligt, da der som oftest kun er 14 dages frist for at sende bemærkninger eller høringssvar til Fredningsnævnene.

Når Fredningsnævnet sender en afgørelse om dispensation, kan sagen henlægges, hvis afdelingen har udtalt sig for det ansøgte. Har afdelingen udtalt sig imod det ansøgte, nærlæses afgørelsen.

Hvis der kan være uheldig præcedens som følge af afgørelsen, hvis det er en tidsubegrænset tilladelse, en tilladelse til noget der gentagne gange er dispenseret til, et byggeri der forstyrrer landskabet, eller hvis det er en tilladelse der æder sig ind på fredningen bid for bid, så kan afdelingen klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet eller henvende sig til Sekretariatet for at få rådgivning.

Ved afdelingens vurdering af en meddelt dispensation er det vigtigt at kende til fredningens formål og indhold. Som oftest reagerer DN med en klage, når det ansøgte kan have negativ indvirkning på natur (også Natura 2000), landskab, miljø og adgang, hvis det ansøgte strider mod fredningens formål, eller hvis det strider mod nævnenes praksis på området.

Sekretariatet foretager ind imellem en søgning på indkomne sager fra fredningsnævnene. Skulle der dukke sager op af interesse, kontaktes de lokale afdelinger. Derudover er Sekretariatets rolle at opsamle og formidle viden om, hvordan nævnene behandler sagerne og den deraf følgende praksis i sagsbehandlingen. Sekretariatet indtræder udelukkende som afsender af klager i helt særlige og præcedensdannende sager. Sekretariatet deltager i reglen kun i offentlige møder med nævnene, hvis Sekretariatet er afsender af klage.

DN reagerer typisk på ansøgninger, der bringer det samlede bebygget areal af sommerhuset over 100 kvm. Fredningsnævnene tillader pt. samlet bebygget areal på maks. 120 kvm. Byggestilen skal passe til området.

Et ansøgt byggeri fx nyt menighedshus, kontorbyggeri, udvidelse af gartnerfaciliteter o.l. må ikke hindre indsigt til kirken. DN reagerer på ny- og ombygninger større end 30-40 kvm. Fredningsnævnets praksis er allerede restriktiv.

DN reagerer på glaserede tegl og store glaspartier (facader og tilbygninger) i landskabsfredninger, da refleksion af lys kan genere landskabsoplevelsen. DN reagerer på sammenbygning af stuehus og udhuse, da det opleves som en mere massiv ”mur” i landskabet.

Fredningsnævnets praksis er restriktiv, når det gælder ansøgte terrænændringer, og DN bør være ekstra opmærksom på disse sager. Der gives dog typisk dispensation til jordvarmeanlæg. Er en terrænændring nødvendig skal der typisk stilles vilkår om efterfølgende retablering.

Mange fredninger giver mulighed for, at bygninger, der er nødvendige for landbrugsdriften, kan opføres. DN reagerer ud fra en rimelighedsbetragtning, og fredningsnævnet lægger som oftest vægt på udformning og placering.

Er der allerede opført et ulovligt byggeri inden for en fredning, beder DN myndighederne om at lovliggøre byggeriet – aldrig om nedrivning heraf, det er fredningsnævnet der skal vurdere om byggeriet bør nedrives.

Fredningsnævnene tillader næsten altid etablering af jordvarmeanlæg i landskabsfredning men på vilkår om genanvendelse af afskrællet græstørv, reetablering af terræn efter nedlægning af ledninger og evt. deponi af overskydende jord uden for fredning.

Fredningsnævnene finder ikke, at energipil er en almindelig landbrugsafgrøde. Energipil skal opfattes som beplantning – også selv om planterne holdes i en højde på makismalt 2-3 meter. Der kan således ikke tillades energipil som landbrugsafgrøde på arealer, som ikke må beplantes, eller som ikke må beplantes med udsigtshæmmende afgrøder.

Fredningsnævnene vurderere ofte, at et shelter med begrænset størrelse og udførelse i naturlig materialer kan betragtes som en nødvendig bygning til brug for rekreative formål. Shelterets placering skal naturligvis være gennemtænkt ud fra områdets beskyttelses- og oplevelsesværdier.

DN går ind for solceller og de kan også i mange tilfælde tillades i fredede områder. Det skal dog ske med respekt for fredningsbestemmelserne og det kræver derfor som oftest, at der dispenseres fra fredningen. Ved vurderingen af sager om solceller skal DN lægge vægt på, at de først og fremmest integreres i bygninger, på tage og facader og at de ikke må stå frit i landskabet - eller forudsætte opførelse af nyt byggeri.