De almindelige leder-virkemidler duer ikke over for ulønnede aktive. Pisk er udelukket og af gulerødder er der "kun" to: Følelsen af at gøre noget godt for naturen, og følelsen af at være en del af et inspirerende socialt fællesskab.

Ledelsesværktøjer

Formandens allerbedste "ledelsesværktøj" er at få de øvrige lokale aktive til at føle sig godt tilpas i DN. Og dermed motiverede for at gøre en indsats. Det kan f.eks. handle om:

  • Interesse, hjælp, støtte, opmuntring og ros, når nogen har gjort eller skal gøre en indsats.
  • At respektere og lytte til andres meninger. At sørge for, at alle kommer til orde.
  • At stille reelle forventninger til alle, der erklærer sig villige. F.eks. ved at bede direkte om hjælp til bestemte opgaver.
  • At spørge hvad det enkelte bestyrelsesmedlem har lyst til at arbejde med.
  • Sikre en jævn fordeling af arbejdsopgaver – alt efter tid, interesser og kompetencer.
  • Omhu med at tage godt imod nye aktive – f.eks. undgå en masse indforstået snak, som DN er så rig på, og som virker fremmedgørende på folk "uden for".
  • Håndtere eventuelle interne konflikter i opløbet.
  • Holde inspirerende møder i bestyrelsen.
  • En hyggelig julefrokost/sommertur for bestyrelsen med "påhæng" – som indirekte har stor betydning for aktivitetsniveauet.


Den arbejdsomme formand

Et klassisk problem i DN er - paradoksalt nok - den meget arbejdsomme formand, der ordner alle sagerne og er nåleøje for al information. Der er flere vinkler på problemet:

  • Resten af bestyrelsen bliver passiv, og dermed er mange medlemmers arbejdskraft mere eller mindre forspildt for DN. Det samme gælder den arbejdskraft, der kunne ligge i mere løst tilknyttede menige medlemmer.
  • Det bliver ekstra svært at rekruttere nye aktive - det er næppe tiltrækkende for (ellers) interesserede medlemmer at gå ind i et frivilligt arbejde, der primært består i at deltage i nogle møder og nikke til det, formanden har udført siden sidste møde.
  • Formanden risikerer let at blive stresset af sit fritidsjob - og det er både synd for formanden og for den forening, hun/han skal repræsentere.
  • Bestyrelsen "går død", når formanden kaster håndklædet i ringen. Der er nemlig ingen af de menige medlemmer, der har prøvet bestyrelsesarbejdet i praksis - endsige prøvet at være leder for lokale frivillige.

Arbejdsdeling er løsningen

Løsningerne på det klassiske problem er arbejdsdeling, arbejdsdeling og atter arbejdsdeling. Læs om arbejdsdeling her. Men også at formanden sørger for, at næstformanden og eventuelle andre formandsemner kommer i "mesterlære", så der er nogen til at tage over. Og at de menige bestyrelsesmedlemmer lader være med at falde for fristelsen til at tørre arbejdet af på den flinke, pligtopfyldende formand.