Vel at mærke, så længe afdelingens aktiviteter er målrettet foreningens overordnede formål.

De mange forskellige fagligheder som er repræsenteret i DN Ung-afdelingerne, vil naturligt medføre, at der er stor forskel på, hvilke typer arbejdsopgaver den enkelte afdeling ønsker at beskæftige sig med. Da afdelingen er forpligtiget til at arbejde for foreningens formål, er det oplagt at beskæftige sig med emner eller problemstillinger inden for temaerne: Natur, miljø og klima. Her følger en række forslag til opgaver og temaer som studenterafdelingerne kan tage op.

Affald
Hvert forår afholder DN en landsdækkende affaldskampagne. Det er en god lejlighed til at gøre en konkret indsats for naturen og miljøet, og det er en god lejlighed til at engagere unge, der ikke allerede er aktive i afdelingen. Er der i afdelingen en særlig interesse for affaldsområdet, er det også en god lejlighed til at sætte fokus på affaldsproblemerne i forskellige medier. Lad jer evt. inspirere af andre kampagner, eller start den I mener, der mangler. I kan læse mere om Affaldsindsamlingen her.

Aktioner, arrangementer og debataftener
Der kan opnås synlighed omkring afdelingen, DN og specifikke problemstillinger gennem fredelige aktioner. Hidtil er dette ikke i særligt omfang praktiseret i DN, men det gøres med succes, dvs. positiv medieomtale, i DN’s søsterorganisation i Norge.

Arrangementer som; debataftener, foredrag og konferencer, med forskellige vinkler på natur- og miljøproblemstillinger, er typiske DN Ung-aktiviteter. Dette er en god måde for afdelingen at opnå synlighed og dialog med andre natur- og miljøinteresserede. I forbindelse med afholdelse af sådanne arrangementer er det oplaget at afdelingerne gør brug af oplægsholdere og lokaler i tilknytning til de nærliggende uddannelsessteder.

Bioregistrering
En gruppe i afdelingen, der beskæftiger sig med registrering af flora, fauna og landskabelige forhold, kan levere input til afdelingernes lobby- og klagesagsarbejde. Afdelingen kan også bidrage til udviklingen af gode feltmetoder. Derudover kan de bidrage til den generelle registrering og overblik over naturforholdene rundt om i landet, og derved bruges i arbejdet for en bedre lovgivning.

Formidling af natur og miljø
En god mulighed for at sætte fokus på problemer, viden, DN og afdelingen er igennem formidling. På denne måde kan man komme i kontakt med mennesker i alle aldersgrupper og give dem indblik i natur og miljøforhold. Det kan være ansigt til ansigt ved et arrangement, igennem en konkurrence eller en temadag. Det kan være gennem et kortere undervisningsforløb af ca. 1 dags varighed, eller gennem skriftlige indlæg i elektroniske eller papirbaserede medier. Koordiner gerne formidlingen omkring andre af afdelingens aktiviteter eller med DN’s kampagner, så der opnås synergieffekt. Afdelingen kan også tage del i Naturens Uge, som er en anden landsdækkende begivenhed, som DN arrangerer hvert efterår for danskere, der gerne vil ud og have oplevelser i naturen men mangler inspirationen. I kan læse mere om Naturens Uge her.

Naturpleje- og genopretning
Hvis man gerne vil arbejde med en konkret opgave er naturpleje og naturgenopretning en mulighed. Naturpleje og naturgenopretning gavner naturen direkte, og er meget synligt! Det kan fx være i form af rydningen af en sti eller pleje af et grønt område, som medlemmer i afdelingen har interesse i. Dette er også en god måde til at komme i kontakt med potentielle aktive eller afdelingerne i DN.

Ture
Det handler om at etablere et godt sammenhold i afdelingen, så det er et sted man har lyst til at lægge et stykke arbejde. Derfor er det oplagt at arrangere ture, som både har faglig- og social karakter, således det kan styrke fællesskabet. En del af formålet med at arrangere ture er også at komme i kontakt med folk uden for afdelingen og om at formidle oplevelser som kan skabe forståelse for sammenhængene i naturen og for DN’s arbejde. En anderledes form for tur, kan også være et virksomhedsbesøg med fokus på miljøforhold, fx i forbindelse med produktionsforhold oa.

Overstående er alle eksempler på aktiviteter som afdelingerne kan lave, men der vil naturligvis ikke være interesse for samtlige opgavetyper i alle afdelinger til enhver tid. Overvej derfor løbende om de opgaver afdelingen arbejder med, har relevans og interesse for såvel afdelingen som for omverdenen.

Kritiske spørgsmål kan være: Skal noget prioriteres højere? Har nogen i afdelingen tid, lyst og evner til at løse opgaven? Hvis nej, kender afdelingen så nogen, der kan være interesserede? Hvis ja, er det så en ide at nedsætte en arbejdsgruppe? Spørg jer selv om det kan være en fordel at løse en bestemt opgave i samarbejde med andre; fx en lokal afdeling eller en anden afdeling.

Object reference not set to an instance of an object.