Vandløb

Der er et stort potentiale for forbedring af vandløbenes fysiske tilstand. Afdelingerne kan spille en aktiv rolle.

På denne side kan du læse om:

• Fra vandafledning til våd natur
• Hvad siger loven?
• Hvad mener DN?
• Hvad kan afdelingen gøre?

Vandløbenes anvendelse til fiskeri, til husholdning, til vanding af kreaturer, marker og enge, til industri og vandkraft og til fiskeopdræt har betydet, at der historisk har været mange og tit modsat rettede interesser knyttet til vandløbene. Der har derfor gennem tiden været en omfattende regulering af vandløbene og deres anvendelse og af bredejernes rettigheder og pligter.

I århundreder var vinteroversvømmelser af de vandløbsnære arealer nærmest en livsnødvendighed for landbruget. Oversvømmelsen gav næring til engen, engen gav foder til dyrene, og deres gødning kunne udnyttes på de mere højtliggende jorde. Således bidrog vandløbene med næring til landbruget.

I takt med at landbruget blev teknologisk og intensivt, blev vandløbene reduceret til anlæg, der skulle føre vandet væk så hurtigt og effektivt som muligt. Der blev rørlagt, udrettet og uddybet i stor stil. Kloakering af bysamfund og industrialisering gav samtidigt behov for at lede spildevand væk, så mange vandløb blev til åbne kloakker. Dambrug tog rent vand ind og lukkede det ud stærkt forurenet af fiskefoder og fækalier og hjælpestoffer. Opstemninger til vandkraft, industri og dambrug spærrede effektivt for fisk og anden faunas passage op og ned i vandløbet.

Fra vandafledning til våd natur

Miljøbeskyttelsesloven i 1973 satte gang i spildevandsrensningen. Vandmiljøplan-1 tog i 1987 fat på de direkte landbrugs- og større spildevands-udledninger. Med Vandmiljøplan-2 i 1998 fik våde enge, hvor vandløbene kunne løbe over sine bredder, betydning som et vigtigt instrument til at mindske landbrugets kvælstofbelastning. Og Vandmiljøplan 3 i 2004 betonede værdien af brede vandløbsbræmmer i områder med stor risiko for fosfortab og vigtigheden af at beskytte vandløbsbrinkerne mod udskridning og erosion.

En af forudsætningerne for bedre vandløb er idag mange steder en realitet – nemlig en ordentlig vandkvalitet. Men vandkvalitet gør det ikke alene: Gode vandløb kræver også tilstrækkelig vandføring og det kræver variation i den fysiske tilstand i vandløbet (stryg og høller, grus og sten, plantevækst og slyngninger ). Kontinuitet kan tilføjes – der må ikke være strækninger i vandløbene med intet eller for lidt vand, f.eks. ved dambrugene, og der må ikke være faunaspærringer.

I mange, mange år var det god latin at åmanden skulle fjerne alt, hvad der kunne hindre hurtig vandafledning. Vandløbene blev gravet for dybe og for brede og vandløbets planter (grøden) blev slået for tit og i vandløbenes fulde bredde. Det er der kommet nogle meget udrettede, ensartede og artsfattige vandløb ud af.

Med Vandløbsloven fra 1983 blev vandløbets evne til at bortlede vand og opfyldelse af vandløbets kvalitetsmålsætning på papiret til ligeværdige interesser. Den vandløbsvenlige vedligeholdelse kunne holde sit indtog, men desværre var uviljen stor mod en vandløbsvedligeholdelse, som også tilgodeså vandløbenes kvaliteter. Miljøstyrelsen måtte i 1992 præcisere i et notat til vandløbsmyndighederne, at loven (vandløbsregulativerne) skulle overholdes og at myndighederne hverken har ret eller pligt til at oprense vandløbene ud over regulativernes ordlyd. Alligevel laves der fortsat regulativer, som ikke tilgodeser vandløbets kvalitet, men alene dets vandføringsevne. Og der gennemføres reguleringssager, som lovliggør den systematiske overvedligeholdelse.

Wilhjelmudvalget pegede i 2001 klart på behovet for at genskabe mere våd og sammenhængende natur i Danmark, men tog ikke rigtigt konsekvensen heraf overfor vandløbene, hvor afvandingen fortsat blev tillagt stor betydning.

Med Vandrammedirektivet forpligtes Danmark imidlertid bindende til en indsats, der fører til opfyldelse af kvalitetsmålene for vandløb i 2015.

Det er tydeligt, at det politiske fokus for vandløb er ændret siden 1983, hvor reglernes primære sigte var regulering af bredejernes interesser i afvanding af vandløbsnære arealer overfor en mere diffus interesse i vandløbets naturkvalitet. Vandløbsinteresserne kan ikke blot anskues fra en lokal vinkel længere. Vandløbene, de vandløbsnære arealer og lavbundsjordene ses nu som oplagte steder at skabe mere af den våde natur, som Danmark er blevet så fattig på. Naturlige vandløb og vandløbsomgivelser indgår nu som en central del af løsningen på de tab af kvælstof og fosfor, som det intensive landbrug - også på højbundsjorden - afstedkommer. Vandløbene og deres omgivelser har fået en meget bredere og større samfundsmæssig interesse.

I dag, efter 20 år med den "nye" Vandløbslov, er der sket forbedringer i danske vandløb. Mest tydeligt i de tidligere amtsvandløb, for amterne har i langt højere grad end kommunerne indført miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og derfor også i højere grad nået målopfyldelse. Den stærkt forbedrede spildevandsrensning er slået generelt igennem, men miljøtilstanden i over halvdelen af landets vandløb lever fortsat ikke op til målsætningerne.

Det er især de fysiske forhold i vandløbene, der er for ringe. Selv i mange vandløb med mål-opfyldelse kan biodiversiteten øges betragteligt ved at forbedre de fysiske forhold. Erfaringen er heldigvis den, at vandløb, der har været udsat for omfattende regulering og hårdhændet vedligeholdelse, ofte gennem konsekvent skånsom grødeskæring og plads til naturlig dynamik kan genskabe variation og alsidigt dyre- og planteliv.

Vandløbet skal have en bredde, som tillader grøde at blive stående i kanterne og som øer samtidigt med at vandafledningen sikres rimeligt i strømrender. Erfaringerne viser, at grøden skal skæres til bunds i strømrenden, dvs. der skal ikke efterlades grødestubbe. Uden stubbe har strømmen mulighed for at fjerne aflejringer og holde strømrenden fri og man undgår den hurtige genvækst fra stubbene, især af pindsvineknop, ligesom langsomtvoksende vandløbsplanter får en chance for at indfinde sig igen. Det kan være nødvendigt at supplere med grus og sten for at sikre stryg-materiale og gydepladser.

Mange steder kan den skånsomme grødeskæring indføres samtidigt med at den regulativ- fastsatte vandføringsevne opretholdes. Det skyldes paradoksalt nok, at (ulovlig!) overvedligeholdelse gennem mange år har gjort vandføringsevnen større i vandløbene end regulativerne kræver. I så fald kræver skånsom grødeskæring ikke et nyt vandløbsregulativ, heller ikke selvom den betyder hyppigere oversvømmelser. Vandløbsmyndigheden har nemlig alene pligt til at overholde regulativets vandføringskrav, ikke til at dyrkningssikre de vandløbsnære arealer.

Der er i mange især mindre vandløb stadigt for stor forurening fra dambrug, udledninger fra spredt bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger. Udledninger af miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler, og påvirkningen af dyre- og plantelivet i vandløbene herfra er ikke særligt godt kendt, men det påvirker afgjort vandløbsmiljøet negativt.

Utallige konflikter mellem afvandingsinteresser og en vedligeholdelse, der tilgodeser vandløbsmiljøet, har efterhånden afdækket det grundlæggende dilemma, at vandløbsloven ikke kan opfylde begge formål i lavbundsområder. Når organisk lavbundsjord iltes gennem dræning nedbrydes den med omkring 1 cm om året, og denne sætning gør at lavbundsarealet langsomt men sikkert fugter til igen. Da lodsejerne gerne vil dyrkningssikre deres jord kræver de mere vedligeholdelse og uddybning af vandløbet. I yderste konsekvens bliver vandløbet gravet så dybt og mister så meget fald, at man kun kan få vandet væk ved at pumpe, som vi kender det fra inddæmmede fjorde.

Mange især vestvendte vandløb i Vest- og Sønderjylland er okkerforurenede. Uden okkerbekæmpelse bliver de vandløb aldrig af god kvalitet. Okkerproblemet er menneskeskabt – det skyldes brunkulsgravning og dræning af pyritholdige vådområder. I dag ny- og omdrænes kun lidt da dræntilskud bortfaldt i 1990. Iltning af pyrit giver svovlsyre og opløst jern, som begge skader vandløbet. Når svovlsyren neutraliseres kan jernet udfældes (iltes) som rødt okker på planter og gæller hos dyr og fisk og hermed skygge og kvæle dem. Hævning af vandstanden på de pyritholdige jorder, hvorfra okkeren kommer, kan fjerne problemet, mens enkle okkerrenseanlæg kan fjerne symptomerne. Etablering af oversvømmede våde enge fjerner også okker (se www.okker.dk).

Hvad siger loven?

Vandløbenes hovedlov er Vandløbsloven fra 1983 – senest revideret i 2001. Den skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Det betyder bl.a. at vandløbsvedligeholdelsen skal ske på en måde, så den medvirker til at opfylde miljømålsætningerne for vandløbene. Hensynene til vandafledning og natur og miljø er formelt sidestillede.

Loven indeholder regler om benyttelse, vedligeholdelse, restaurering og regulering af vandløb samt regulativer for offentlige vandløb. Et vandløbsregulativ indeholder de bestemmelser, der gælder for det pågældende vandløb – om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, om vedligeholdelsen, om sejlads, om hegning og beplantning osv. Loven omfatter grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande, og endvidere diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.

Fra 2007 er kommunerne efter Kommunalreformen vandløbsmyndighed på alle vandløb. Staten (og det vil i dette tilfælde sige de statslige miljøcentre) skal dog fortsat tage sig af regulativarbejdet med de hidtidige amtslige vandløb.

Alle naturlige (oprindelige) samt alle højt målsatte vandløb og søer i landzone skal have minimum en 2 meter urørt bræmme. For lavt målsatte kunstige vandløb, enkeltmandsvandløb og søer uden til- eller afløb på under 100 m2 eller med kun en bredejer kræves ikke 2 meter bræmme.

Ifølge okkerloven må der ikke drænes i okkerpotentielle områder uden tilladelse. Tilladelser kan betinges af, at der laves okkerrensning mv. Okkerrensningsprojekter kan der gives tilskud til fra Skov- og Naturstyrelsen.

Naturbeskyttelsesloven beskytter udpegede vandløb (de såkaldte §3-vandløb) mod tilstandsændringer. Alle offentlige vandløb uanset størrelse og alle private med bundbredde på mindst 1,5 meter er omfattet – inklusive indgående søer. Også mange værdifulde mindre private vandløb er udpeget.

Vandløb har deres nuværende målsætninger efter planloven. De er fastlagt i de såkaldte vandområdeplaner (tidligere recipientkvalitetsplaner), som indtil årsskiftet 2006/2007 var en del af amternes regionplanlægning. Med kommunalreformen kommer staten til at stå for målsætningsfastsættelse af vandområderne og altså også vandløbene. Der var i amternes vandområdeplaner ingen krav til hvornår eller hvordan målsætningerne skulle opfyldes – det var ”arbejde for” målsætninger. Med de ny vandplaner skal der fastsættes nye og bindende miljømål for for vandløbene. Det skyldes EU´s Vandrammedirektiv, som med Miljømålsloven fra 2003 indføjes i dansk lovgivning.

Vandplanerne, som skulle vedtages i 2009, er i Danmark forsinkede på grund af regeringens Grøn Vækst-plan og vedtages antageligt i 2010.

Miljøbeskyttelsesloven regulerer alle forurenende udledninger til vandløb undtagen fra dyrkede marker. § 27 fastslår, at stoffer der kan forurene ikke må tilføres vandløb, søer eller havet. Efter § 28 kan udledning dog tillades af kommunen. Når der gives udledningstilladelser skal der lægges vægt på hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger samt på forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Udledninger skal vurderes konkret i forhold til de pågældende vandløb og deres målsætning.

Indvinding af vand kræver kommunens tilladelse efter vandforsyningsloven. Uanset om indvinding sker direkte fra vandløb eller boring kan vandløbets vandføring blive påvirket.

Hvad mener DN?

DN vil have frie vandløb med plads til naturlig udvikling. Det kræver først og fremmest to ting: Nemlig en konsekvent miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse – der herefter gerne må hedde vandløbspleje – som arbejder med vandløbets naturlige dynamik og ikke imod det. Dernæst at de vandløbsnære arealer gives tilbage til vandløbet, så dets naturlige dynamik kan udfolde sig. Det vil langs nogle vandløb blot betyde, at vandløbet skal have plads til at ændre sit forløb (mæandrere) til det naturligt bugtede. Andre steder – på lavbundsjordene – betyder det at vandløbet kræver plads ikke bare til at sno sig, men også til at oversvømme større lavtliggende engområder i dele af vinterhalvåret.

Fordelene ved naturlige vandløb og naturlige vandløbsomgivelser er mange: Oversvømmede enge fjerner nitrat billigt og holder fosfor og okker tilbage, øger ørredbestanden 4-5 gange, smådyrene får meget bedre levevilkår, sjælden grødeskæring i bund og selektivt giver alsidig plantevækst, stryg, sten og planter virker som rislefilter og øger vandløbets selvrensning og endelig er der mange penge at spare til vedligeholdelse. Endelig giver det masser af våd natur, der som grønne korridorer giver sammenhæng i en fremtidig grøn struktur i landskabet.

Et nordjysk udvalgsarbejde (”Vandløbsudvalget”) tegner et klart billede af, at det hverken miljømæssigt eller samfundsøkonomisk kan forsvares at opretholde intensiv vandløbsvedligeholdelse eller intensiv drift af de vandløbsnære lavbundsarealer. Dyrkningssikring af lavbundsarealer (afvanding) og målopfyldelse i de tilhørende vandløb kan ikke tilgodeses samtidigt og dyrkningen modarbejder direkte vandmiljøindsatsen i øvrigt. Med de mange gode funktioner gode vandløb og omgivelser i øvrigt tilbyder, vil en ekstensiv udnyttelse af de vandløbsnære arealer generelt – hjulpet på vej af MVJ-ordninger m.v. - eller en egentlig udtagning være vejen frem.

Det er uhyre vanskeligt som borger at få et samlet overblik over hvordan det står til med et vandløbs fysiske og miljømæssige tilstand, om regulativet overholdes, om vandløbsvedligeholdelsen er tilstrækkelig skånsom osv. Der er ikke adgang til at færdes langs vandløbene på privat område, og interesserede er henvist til at deltage i de offentlige vandløbssyn, som vandløbsmyndigheden kan afholde. De foregår normalt i almindelig arbejdstid, hvis de overhovedet finder sted. De offentlige synsprotokoller fortæller ofte kun noget om bredder og dybder, og ikke om vandkvalitet og fysisk kvalitet i vandløbet.

Opfyldelse af vandrammedirektivet og til dels habitatdirektivet vil for vandløbenes vedkommende kræve styrket indsats på alle områder: Vandkvalitet, fysisk kvalitet, vandføring og kontinuitet.

Det er DN's mål, at implementeringen af direktiverne skal give det tiltænkte og tiltrængte løft i beskyttelsen af det danske vandmiljø og den danske natur: Nemlig at der generelt fremover ikke tillades forværringer i nogen dele af vores vandmiljø og naturområder, kun forbedringer, og at aktiviteter – det gælder også nuværende lovlige aktiviteter – som hindrer opfyldelse af miljø- og naturkvalitetsmålene fremover begrænses i nødvendigt omfang.

Desværre ser regeringens Grøn Vækst-plan - med fysiske forbedringer på udvalgte strækninger af 7.300 km. vandløb - slet ikke ud til at levere dette løft for vandløbene.

DN ser derfor gerne en ændret Vandløbslov med hovedprioritet til vandløbsmiljøet og hvor vandløbspleje og vandløbskvalitet skal have førsteprioritet. Der er generelt behov for modernisering af reglerne omkring vandløb – både hvad angår fokus for vandløbets rolle, inddragelse af ny viden og præcisering af regler.

Vandløbenes forvaltning skal give mest miljø for pengene og gøres mere synlig og sammenhængende for borgerne.

Hvad kan afdelingen gøre?

Afdelingen modtager følgende vandløbssager fra vandløbsmyndigheden:

• Vandløbsregulativer (som høringsforslag og som vedtagne)
• Restaureringsforslag (som høringsforslag og som vedtagne)
• Reguleringssager (som høringsforslag og som vedtagne)
• Vandindvindingstilladelser (som vedtagne)
• Spildevandsudledningstilladelser (som vedtagne)
• Okkertilladelser (som vedtagne)
• Dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven (som vedtagne)

Afdelingen kan give høringssvar og påklage dispensationer – for de øvrige afgørelser skal en eventuel klage gå via administrationen, fordi det i disse sager kun er DN centralt, der har klageret.

Hav helt overordnet for øje, at alle indsatser skal arbejde med og ikke imod vandløbet og at vandløb og vandløbsnære arealer skal spille sammen. Sæt så ind, hvor vandløbet er mest nødlidende:

• på vandkvaliteten - væk med forurening og okker,
• på vandføringen - nok vand og variation i hele vandløbet,
• på vandløbets fysiske tilstand - plads til naturlig udfoldelse, minimal og skånsom pleje giver variation, suppler med sten og grus,
• på vandløbets kontinuitet - fjern spærringer, optimer faunapassagen.

Hold øje med vandløbsvedligeholdelsen. Afdelingen kan spille en meget vigtig rolle i at sikre at vandløbsvedligeholdelsen reelt bliver så miljøvenlig, som regulativet for vandløbet muliggør. Det indebærer især, at der skal ske grødeslåning til bunds i bugtede strømrender og at der efterlades grødeøer midt i vandløbet, hvor det er muligt. Hvis regulativet ikke er tilstrækkeligt vandløbsvenligt, må der arbejdes for et nyt og bedre regulativ. Det er afgørende at regulativet sigter på at arbejde med vandløbet og ikke imod det. Det er værd at arbejde for årlige vandløbssyn i kommunerne, hvor DN's afdelinger har mulighed for at tjekke vedligeholdelsen. Desværre har de fleste kommuner droppet dem, så må der arbejdes gennem Vandløbsrådet eller Det Grønne Råd. Er der ikke et sådan så foreslå det oprettet.

Se om 2-meter-bræmmerne overholdes. De lovpligtige 2 meter-bræmmer omkring alle naturlige (= ikke menneskeskabte) vandløb og A- og B-målsatte vandløb (også menneskeskabte) i landzone skal selvfølgelig overholdes, men bliver det ofte ikke. De 2 meter regnes fra overkanten af vandløbsbrinken. Bræmmen skal bl.a. sikre vandløbet mod tunge maskiner, der kan få brinken til at skride ud.

Foreslå vandløbsrestaurering (f.eks. tilførsel af sten og strømkoncentratorer, etablering af gydebanker, fjernelse af faunaspærringer ved vejbroer) og okkerbekæmpelse, hvor det kan give gevinst. Helst ved genetablering af naturlig vandstand på de drænede pyritjorde, men ellers ved okkerrenseanlæg.

Vær opmærksom på dambrugenes vandindvindingstilladelser. Det skal sikres, at så meget vand som muligt bliver i vandløbet, at variationen i vandføring bliver i vandløbet og at der laves ordentlige passagemuligheder ved dambrugsopstemningerne (som gerne skal nedlægges).

Vær aktiv, når der - et år forsinket - fra 2009 til 2010 skal laves indsatsplaner og vandplaner med nye miljømål for vandløbene. Pas især på at de nuværende målsætninger ikke lempes uden særdeles god begrundelse og at vandløb f.eks. ikke klassificeres som stærkt modificerede blot fordi de er udrettede og uddybede og gennemløber gennemdrænede landbrugsarealer.

Vær opmærksom på at forbedret spildevandshåndtering især ved mange mindre vandløb er afgørende for at vandløbene når deres målsætning. Foreslå bedre rensning ved spredt bebyggelse og ved dambrug, minimering af overløb fra kloakker og renseanlæg ved store regnskyl (større og flere sparebassiner, nedsivning af regnvand).