Lovgrundlag

Natur- og miljøbeskyttelse i Danmark er baseret på et omfattende regelværk. Herunder kan du se et forenklet uddrag af:

• De 23 vigtigste love på natur- og miljøområdet
• De 7 vigtigste EU-direktiver

I dag findes der over 1.000 EU-direktiver, love, bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer på miljøområdet. Mange af dem har stor betydning for den lokale beskyttelse af natur og miljø. Alle danske love, bekendtgørelser, cirkulærer mv. findes på www.retsinfo.dk.

Lovens bogstav er vigtig, men det er lige så afgørende, hvordan fortolkningen af lovene udvikler sig i gældende retspraksis, og her kan DN's mulighed for at klage spille en væsentlig rolle. Den gældende retspraksis har nemlig stor indflydelse på, hvordan kommuner og staten administrer lovene til daglig. For at blive klogere på praksis for lovens fortolkning er det en god idé med jævne mellemrum at besøge Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk.

BEMÆRK:

1. juni 2017 trådte en række lovændringer i værk under Planloven og især Strandbeskyttelseslinjen i Naturbeskyttelsesloven.

> Læs mere om lovændringerne her
> Se ændringer i oversigtsform her.

De 23 vigtigste love på natur- og miljøområdet

1. Naturbeskyttelsesloven
Skal medvirke til at beskytte landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Den indeholder de generelle regler for beskyttelse af Danmarks naturværdier, herunder regler om beskyttelseslinjer, anlæg i det åbne land, offentlighedens adgang til naturen, beskyttelse af plante- og dyrearter, fredning, naturpleje, naturforvaltning, naturovervågning, tilsyn, klage og søgsmål samt internationale naturbeskyttelsesområder.

2. Miljøbeskyttelsesloven
Skal forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, samt t begrænse anvendelse og spild af råstoffer, at fremme anvendelse af renere teknologi og at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Den indeholder bl.a. regler om beskyttelse af jord og grundvand, beskyttelse af overfladevand, forurenende virksomhed, affaldshåndtering samt genanvendelse og renere teknologi.

3. Lov om miljøgodkendelse mm. af husdyrbrug (husdyrbrugsloven)
Husdyrloven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Reglerne om miljøvurdering (VVM) og landzonetilladelser, som gælder efter planloven samt miljøbeskyttelseslovens regler om lokalisering mv. er med denne nye lov smeltet sammen til et forsimplet tilladelsessystem.

4. Planloven
Skal sikre, at planlægningen forener de samfundsmæssige interesser i anvendelsen af Danmarks areal og medvirker til at beskytte landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven indeholder blandt andet regler om planlægning i kystområderne, planlægning til butiksformål, kommuneplanlægning, lokalplanlægning, lokal Agenda 21, landzoneadministration, landdistriktsbestemmelserne og sommerhusområder.

5. Miljømålsloven
Fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Den indeholder bl.a. regler om miljømål og indsatsplaner for beskyttelse af vandmiljøet, udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder og udarbejdelse af Natura 2000-planer.

6. Skovloven
Skal bidrage til at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Den indeholder bl.a. regler for fredskovpligt, beskyttelse af naturtyper og levesteder, tilskud og produktionsafgifter.

7. Lov om jagt og vildtforvaltning
Skal sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf. Den indeholder regler om jagtret, jagttegn, vildtforvaltning, vildtreservater, vildtskader mv. Ved administration af loven skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensyn til beskyttelse af vildtet.

8. Affaldsbekendtgørelsen
Indeholder regler om kommunernes ansvar for den konkrete affaldsplanlægning og affaldshåndtering.

9. Lov om jordforurening
Skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Den indeholder bl.a. bestemmelser om forureningskortlægning og påbud til forurenere.

10. Vandforsyningsloven
Skal sikre, at udnyttelsen og beskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning under hensyntagen til vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, beskyttelse af natur og miljø og anvendelse af råstofforekomster.

11. Vandløbsloven
Skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Det betyder bl.a. at vandløbsvedligeholdelsen skal ske på en måde, så den medvirker til at opfylde miljømålsætningerne for vandløbene.

12. Havmiljøloven
Tilsigter at forebygge og begrænse forurening af miljøet, herunder særligt havmiljøet, fra skibe, luftfartøjer og bevægelige eller fastanbragte platforme med faste, flydende, luftformige eller andre stoffer. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om skibstransport af olie og andre stoffer, udtømning af kloakspildevand, udtømning af affald, dumpning af stoffer og materialer, beredskab til indsats mod forurening af havet, kyster og havne.

13. Råstofloven
Skal sikre at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav (sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld mv.) sker som led i en bæredygtig udvikling. Loven indeholder regler om kortlægning af råstofforekomster, tilladelser til indvinding af råstoffer mv.

14. Lov om drift af landbrugsjorder
Skal fremme en bæredygtig udvikling af driften af landbrugsjorder ved at forene hensyn til bevaring af produktionsgrundlaget og bevaring af natur, miljø og landskabelige værdier. Loven indeholder bestemmelser om anvendelse af landbrugsjorden til dyrkning og natur, landskabelige værdier, uønskede plantearter mv.

15. VVM bekendtgørelsen
Indarbejder EU’s regler om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) i dansk ret. Formålet med VVM er tidligt i et anlægsprojekts liv at få belyst konsekvensen for mennesker og miljø og at reducere miljøpåvirkningen, samt at sikre at miljøhensyn integreres i den politiske beslutningsproces.

16. Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder
Skal sikre, at både gensplejsede, konventionelle og økologiske afgrøder kan dyrkes uden at påvirke hinanden. Den omfatter dyrkning af afgrøder, som på forhånd er blevet godkendt til markedsføring i EU. Med hjemmel i loven vil der kunne fastsættes en række virkemidler for at få begrænset muligheden for, at genetisk modificeret pollen, frø eller vegetativt formeringsmateriale spredes til andre marker og afgrøder.

17. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Skal fremme et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven medfører krav om miljøvurderinger for offentlige planer og programmer som f.eks. kommunalplaner, lokalplaner, affaldsplaner, spildevandsplaner, statslige indsatsplaner mm., som fastlægger rammerne for anlægsarbejder.

18. Museumsloven
Skal fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. Loven indeholder bl.a. Bestemmelser om sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder samt sikre varetagelse af sten- og jorddiger og fortidsminder.

19. Sommerhusloven
Skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de områder, der er udlagt til sommerhusbebyggelse og camping. Loven indeholder regler om erhvervsmæssig udlejning, udnyttelse af ejendomme i sommerhusområder mv.

20. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger
Slår fast, at enhver har ret til oplysninger fra myndighederne om: 1) vandområdernes, luftens, jordens, faunaens, floraens, landområdernes og naturområdernes tilstand, 2) aktiviteter eller foranstaltninger, der på skadelig vis påvirker eller vil kunne påvirke miljøet, 3) aktiviteter eller foranstaltninger, der skal beskytte miljøet, herunder administrative foranstaltninger og miljøforvaltningsprogrammer.

21. Miljøskadeloven
Miljøskadeloven er en nyskabelse i dansk lovgivning, som udgør den danske implementering af EU's miljøansvarsdirektiv. Loven handler om, at forureneren skal betale i tilfælde af større ulykker med skade på natur og miljø. Miljøstyrelsen vurderer, at der vil komme 5-10 sager om året, så det er ikke et område, der kommer til at fylde meget i det lokale arbejde. Lokalt kan der dog pludselig opstå en miljøsag, som kan vokse sig stor og principiel.

22. Lov om Nationalparker
Loven skal sikre at der ved oprettelse af nationalparker sikres og skabes større sammenhængende naturområdet g landskaber af national og international betydning. Desuden skal der sættes fokus på at styrke; naturens kvalitet og mangfoldighed, kontinuitet i områderne, landskabelige og geologiske værdier, kulturhistoriske værdier, og formidling af viden om områdernes værdier m.v.

23. Lov om Randzoner
Loven om randzoner skal være med til at reducere udvaskningen af kvælstof, fosfor og sprøjtemidler til søer og vandløb. Samtidig skal randzoner langs vandløb og søer skabe ny og sammenhængende natur. Loven er et led i den danske indsats for at gennemføre EU's vandrammedirektiv og sikre et godt vandmiljø.

De vigtigste EU-direktiver

EU har vedtaget mere end 200 miljødirektiver, og der kommer hvert år nye direktiver til. Alle medlemslandene er forpligtigede til at gennemføre direktivernes mål, men de bestemmer selv form og midler for gennemførelsen. En fuldstændig samling af EU’s retsakter findes på: www.europa.eu.

Et direktivs bestemmelser kan under visse betingelser have direkte virkning. Borgere og virksomheder kan således påberåbe sig et direktivs bestemmelser, hvis de ikke er omsat i national ret til tiden, eller hvis de er omsat forkert. Borgere og miljøorganisationer kan klage til EUA Kommissionen over afgørelser eller retspraksis, som de mener, er i strid med gældende direktiver. EU Kommissionen kan vælge at indstævne medlemslandet for EU-domstolen for at få domstolens afgørelse i sagen. EF-domstolens afgørelser danner retspraksis for, hvordan EU direktiver skal fortolkes i hele EU.

1. Habitatdirektivet
Forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EUs vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. En hovedhjørnesten i gennemførelse af habitatdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. I områderne skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. I Danmark gennemføres direktivet bl.a. med bestemmelserne om internationale naturbeskyttelsesområder i Lov om miljømål.

2. Vandrammedirektivet
Skal sikre beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Det overordnede mål er at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god tilstand". Et andet væsentligt mål er, at medlemslandene skal sikre at udledninger af såkaldte prioriterede farlige stoffer standses eller udfases. Direktivet gennemføres i Danmark med Lov om miljømål.

3. VVM-direktivet (vurdering af virkninger på miljøet)
Skal sikre at de nationale myndigheder udpeger væsentlige miljøvirkninger af større anlægsarbejder og om muligt træffer afbødende foranstaltninger til at mindske eller afhjælpe disse virkninger, inden der træffes nogen afgørelse om tilladelse til arbejdet. I Danmark er VVM-direktivet indarbejdet i ”Samlebekendtgørelsen” fra 1999.

4. Mijøvurderingsdirektivet (strategiske miljøvurderinger)
Skal sikre et højt beskyttelsesniveau ved at integrere miljøhensyn i planer og programmer. Direktivet kræver, at der skal foretages en miljøvurdering af alle offentlige planer og programmer som udarbejdes indenfor landbrug skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som kan have væsentlige indvirkninger på miljøet eller internationale naturbeskyttelsesområder. Danmark har indarbejdet direktivet i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

5. IE-direktivet (Industrial emissions directive)
Direktivet omfatter godkendelse af og tilsyn med større forurenede virksomheder og husdyrbrug herunder pligt til at implementere "bedst tilgængelig teknik" (BAT) .

6. EU Fuglebeskyttelsesdirektivet
Direktivet fra 1979 har til formå at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker blandt andet ved, at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder. Direktivet omhandler bevarelse, forvaltning og regulering af de pågældende arter og fastsætter regler for udnyttelsen af arterne. Direktivet gælder fugle, æg, reder og levesteder.

7. Nitratdirektivet
Direktivet skal sikre vandkvaliteten i hele Europa. Formålet er at man (blandt andet gennem regulering af spredning af gødning) forebygger forurening af grundvand og overfladevand forårsaget af nitrater fra landbruget og ved at fremme godt landmandsskab.Direktivet er den sidste barriere der passer på grundvandet.