Skybrudsplaner

På denne side kan du læse om:

• Skybrud og skybrudsplaner
• DN mener om skybrudsplaner
• Det gør DN
• Del din erfaring

Skybrud og skybrudsplaner

I de seneste år, har vi oplevet hyppige forekomster af skybrud. De hyppigere skybrud i Danmark er et resultat af den globale opvarmning. Klimaforandringer giver et både varmere og vådere klima og derved en øget risiko for ekstreme mængder nedbør. Et skybrud er defineret som ”et regnvejr med mere end 15 mm nedbør på 30 min”(DMI). Den ekstreme mængde nedbør over kort tid skaber udfordringer især i byerne, hvor regnvandet ikke kan komme væk, og der er i de senere år set flere eksempler på store oversvømmelser.

For at gøre byerne bedre rustet til skybrud og sikre imod oversvømmelser, er særligt de store by-kommuner begyndt at lave regulære skybrudsplaner for dele af byen med særlige risiko for oversvømmelse. I andre kommuner håndteres skybrud som en del af kommunens overordnede klimatilpasningsplan.

Skybrudsplanerne indeholder konkrete løsninger til håndtering af de store mængder regnvand i lokale områder. Der findes mange forskellige løsninger på skybrudssikring, men generelt indeholder planerne forslag til måder at opbevare eller lede vandet uden om kloakkerne og ud i til f.eks. havne eller søer.

En skybrudsplan vil ofte indeholde en overordnet plan, samt en beskrivelse af et par alternative løsninger. DN har mulighed for at kommentere på planen og forslagene til alternativer, når den sendes i høring.

Planerne er ofte meget omfattende og kan indeholde større delelementer, der efter vedtagelse kræver en særskilt myndighedsbehandling med en ny offentlig høring, hvor DN ligeledes har mulighed for at blive hørt.

DN mener om skybrudsplaner

I forbindelse med fremtidig byplanlægning, vil tiltag imod oversvømmelser komme til at spille en stor rolle. Byplanlægningen vil få indflydelse i mange år frem. Derfor mener DN, det er vigtigt, at tiltag imod skybrud, både for eksisterende og nybyggede områder, skal tilgodese naturen og miljøet bedst muligt. DN mener derimod det er forkert, hvis tiltag giver risiko for at forringe den eksisterende natur.

Problemet med store mænger regnvand i byerne er, at der ikke er nok grønne områder til at tage imod vandet. Det er derfor oplagt, at tænke naturen ind som værn imod oversvømmelse og samtidig få skabt nye områder der giver plads til natur.

Selvom det i nogle tilfælde kan være den billigste løsning at lede regnvand ud til eksisterende grønne områder, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning. Der findes eksempler fra skybrudsplaner, hvor fredede parker, grønne områder og søer bliver foreslået som modtager af store mængder regnvand. Det er dog ikke altid en god ide, at lede urenset regnvand ud i naturområder. Vandet kan være forurenet og forringe grundlaget for naturen i området.

DN mener vi skal opnå:

• Løsninger der skaber grønne områder med potentiale til at fremme den biologiske mangfoldighed. Som eksempel kan nævnes anlæg til afledning af regnvand i åbne kanaler langs veje, der leder vandet væk under kraftigt regnvejr og samtidig skaber attraktive grønne gader med parklignende karakter.

Københavns Kommune - eksempler
I Københavns Kommune er der set tiltag, hvor brede veje udstyres med en mere skrå profil, der leder regnvandet imod midten af vejen. Midten skal udstyres med beplantning, der langsomt kan lede regnvandet væk til en regnvandsledning, der så leder vandet til havnen. Udover at skabe ny natur, kan de grønne gader fungere som korridorer imellem større naturområder og er derved med til at skabe en mere sammenhængende natur.

Se resumé af skybrudsplan fra Østerbro

Som eksempel kan derudover nævnes Taasinge Plads på Østerbro. På pladsen er der anlagt grønne tiltag for at undgå oversvømmelser. Udover et stort underjordisk magasin til regnvandet, bliver en stor del af vandet håndteret på overfladen, hvor det kan løbe fra vejen gennem hullerne i kantstenene og ned i regnbede med beplantning langs vejene. Bedene har en bund af fibermuld, der renser vandet og som vegetation er der valgt arter som for eksempel engblomster, der er anderledes end hvad man normalt ser i København.

DN mener vi skal undgå:

• Løsninger der forringer den eksisterende natur, ved f.eks. at lede urenset regnvand til parker. Vi skal også undgå løsninger der formindsker et naturareal, hvis et naturareal bliver reduceret i forbindelse med anlæggelse af tiltag imod skybrud.

Et eksempel på et dårligt skybrudsprojekt set med naturens øjne er idéen om at omdanne en tredjedel af Damhussøen til et regnvandsbassin med fast bund i søen.

Nye underjordiske anlæg etableres ofte under byens åbne ubebyggede arealer, hvor det er forholdsvist let at komme til og grave. Derfor er det væsentligt at sikre, at underjordiske anlæg under anlægsfasen ikke ødelægger for eksempel parker og fredede områder.

Det gør DN

Ofte kan løsningerne i skybrudsplaner forbedres, så de i endnu højere grad tilgodeser eksisterende natur og skaber ny natur i byen, frem for mere asfalt og beton. Derfor spiller DN's høringssvar en rolle.

Skybrudsplaner er ofte både omfattende og teknisk detaljerede. Det kan derfor være vanskeligt, at overskue alt indhold, og samtidig tage stilling til alle konsekvenser og mulige forbedringer.

Som hjælp til at overskue arbejdet med skybrudsplaner, og vurdere om afdelingen overhovedet skal bruge tid på planen, kan afdelingerne lade sig inspirere af nedenstående tabel. Tabellen kan benyttes som indgangsvinkel og pejlesnor til at komme omkring det relevante indhold i planerne.

Prioritering
Idet skybrudsplaner er tidskrævende læsning, er det en god idé at prioritere hvilke planer der gennemgås, så de mest relevante planer får mest opmærksomhed. Er der tale om usynlige anlæg der ikke påvirker eksisterende natur, f.eks. en udvidelse af kloakkerne, er det mindre relevant. Omvendt bør synlige anlæg prioriteres. Specielt hvis der er tale om anlæg, hvor regnvandet er i risiko for at være forurenet.

Anskuelse
Det er DN-relevant, at se efter potentialet for at få mere natur ind i løsningerne. Der kan for eksempel i planen være forslag om riste langs vejene til afledning af regnvand. DN kan i stedet foreslå åbne kanaler med mulighed for beplantning. Det skal derudover vurderes, hvilke effekter anlægget vil få. På baggrund af dette kan DN måske foreslå bedre alternativer.

Det grønne fokus
I arbejdet med planerne skal der være fokus på, hvordan planerne påvirker grønne områder. Fjerner eller tilføres der grønne områder, bliver de grønne ommøbleret positivt eller negativt, eller bliver der udledt vand til grønne områder.