Mangler du slagkraft, når du debatterer med borgere og medlemmer om DNs holdninger til alt fra vindmøller, ulve, hegn eller en helt konkret sag, der fylder lokalt hos jer?
Tag på kursus og bliv trænet i nogle helt faste greb, du kan tage med dig i alle situationer, så du får gennemslagskraft til at lande dit budskab klart og tydeligt.

  • Vi træner, hvordan du skærper dine budskaber, så du bliver helt præcis i, hvad du vil sige, og hvordan du får det sagt klart.
  • Vi øver, hvordan du bruger din krop og toneleje til at få større gennemslagskraft.
  • Vi øver medietræning, så du også kan stå roligt foran kamera.
  • Vi gennemgår, hvordan medierne arbejder, og hvordan du kan samarbejde med medierne for at opnå en aftale, du kan være med til.
  • Vi gennemgår de faste principper i et godt møde, hvor du får resultater med hjem.

Kurset er for dig, der gerne vil styrke dine kompetencer i forhandlinger, til møder og debatter eller, hvis du vil træne dig til at gennemføre et godt interview til TV.

Underviser er Eva Holm Frydensberg, journalist, moderator af debatter og kommunikationsrådgiver. Eva har tidligere været ansat journalist i DN og har et godt kendskab til DNs dagsorden og ikke mindst til DN-aktives vilkår i den grønne debat.

Tid, sted og tilmelding

alt
Sophie Lundbæk
Organisationskonsulent
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 52