Floratjek

Her er et værktøj til alle, der gerne vil vurdere forskellige naturtyper ud fra floraen. Du kan også vurdere kvaliteten af naturen ud fra floraen.

De aktive medlemmer i Danmarks Naturfredningsforening holder over hele landet øje med naturens tilstand og udvikling. Denne viden er grundlaget for initiativer omkring fredninger, naturpleje og naturgenopretning.

Naturbeskyttelsesloven stiller ingen krav til pleje af vores hverdagsnatur - § 3 områderne (eng, hede, overdrev, strandeng, mose og søer). Det betyder, at denne karakteristiske natur langsomt forsvinder, og at områderne med tiden vokser sig ud af beskyttelsen. Er naturkvaliteten ikke i orden, er området ikke længere beskyttet.

For at få indtryk af de lysåbne naturtypers tilstand, og for at få et godt grundlag for at sikre og forbedre § 3 områdernes kvalitet, kan afdelingen bruge denne meget simple og effektive metode, hvor man registrerer indikatorblomster. Metoden er lavet, så alle kan bruge den. Det kræver ikke, at man har en botanisk viden, men bare at man er nysgerrig og har tid og lyst til at besøge den danske natur, når den er smukkest og står i fuldt flor.

► Læs mere om de seks lysåbne naturtyper

Samlet database over naturkvaliteten
Meningen er, at alle aktive efter et besøg i felten kan lægge deres registreringer og oplysninger om et naturområdes tilstand ind på Danmarkskortet på DN's hjemmeside. Herefter kan man zoome ind på kortet og læse om de registreringer, der er blevet lavet for det pågældende område.

Ved at samle viden om naturkvaliteten for områderne ét sted, opnår vi med tiden en stor database over naturtilstanden for store dele af § 3 områderne. Denne viden vil også kunne bruges af kommunerne, der i samarbejde med de lokale DN-afdelinger kan starte projekter op med høslæt eller lignende på udvalgte arealer, som vil medføre forbedret naturkvalitet.

Sådan tjekker du floraen

Denne metode er simpel og lavet, så man ikke behøver have den store botaniske viden eller erfaring. Her kan du se, hvad du skal gøre:

Find det/de naturområder (f.eks. § 3 områder), du vil besøge, på Arealinformation (duer kun i Internet Explorer), og lav et print. Alternativt kontaktes en DN-medarbejder, der kan sende dig det nyeste kort over det/de områder, du vil besøge.
► Klik her for en manual til brug af Arealinfo
Besøg området. Husk printet for den pågældende naturtype og dertil hørende afkrydsningsskemaer samt skriveredskaber.
Gør dine iagttagelser og registrer i skemaet. Brug alt fra 5 min. til en time eller mere til at gennemtrave området (alt efter områdets størrelse). Eftersøg de plantearter, der er karakteristiske for naturtypen, forekomsten af problemarter og forekomsten af invasive arter. Desuden registreres tilgroningen med træer og buske.
Overfør dine data fra registreringsskemaet til oversigtskemaet og fæld din dom. Der er tre muligheder: God tilstand = grøn, Behov for naturgenopretning = gul, Stort behov for naturgenopretning = rød.

Hvad skal jeg først og fremmest kigge efter?

Truslerne mod de lysåbne naturtyper i Danmark skyldes helt overvejende manglende græsning eller høslæt, tilførsel af næringsstoffer via luften, vand eller tilskudsfoder, direkte gødskning, dræning, invasion af danske, næringsstofkrævende arter (kaldet problemarter) og invasion af aggressive plantearter (invasive arter). Alt dette medfører tilgroning med træer og buske og /eller forringelser i naturkvaliteten. Du skal derfor overordnet iagttage og vurdere fire forhold:

Tilstedeværelse af karakteristiske plantearter (vigtigst).
Tilgroningsgrad med træer og større buske (dværgbuske som hedelyng, revling osv. er undtaget).
Forekomst af problemarter.
Forekomst af invasive arter.

Alle de nævnte positive plantearter er afbildet i billedoversigterne - se boksen til højre. Der er også lavet billedoversigt af de mest almindelige invasive arter. Til alle de afbilledede plantearter er der også skrevet noter om plantens højde, blomstringstid, voksesteder, osv.

Hvordan skal jeg farveregistrere?

I en del tilfælde vil man kunne sætte kryds i forskellige ”farver” i skemaet, f.eks. ”grøn” og ”gul”. I de tilfælde må man vurdere, om den samlede dom skal være enten ”grøn” eller ”gul”. Denne bedømmelse vil altid have en vis grad af subjektivitet. Det betyder ikke så meget, at den samlende vurdering er subjektiv, blot den er efter bedste overbevisning.

Husk, at ”grøn” signalerer, at tilstanden er i orden, men ”gul” signalerer, at tilstanden er truet. Hvis nogle af de nævnte invasive plantearter forekommer i bestande, hvor der er behov for bekæmpelse, skal området karakteriseres som ”gul”, selvom udfaldet af den øvrige vurdering er ”grøn”. Beskrivelse af lokaliteten og bemærkninger om f.eks. de iagttagne arters hyppighed, dominans/tæthed, græsning, gødskning, tilskudsfodring, dræning osv., kan anføres i feltet ”Andre bemærkninger til området”.

Hvor kan jeg bruge metoden?

Metoden kan i princippet benyttes til alle typer af lysåbne områder, også på områder, der ikke er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Det kan f.eks. være på brakmarker, grøftekanter eller lysåbne småbiotoper, der ikke er store nok til at være omfattet af loven. Småbiotoper, der er mindre end 2500 m2 er omfattet af loven, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper, og det samlede areal er 2500 m2 eller derover. Moser, der er under 2500 m2, er beskyttet hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø (over 100 m2) eller et beskyttet vandløb.
På Arealinformation kan du finde ud af hvilke arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Se under punkt 1 for en kort manual til Arealinfo.

I virkelighedens verden er der en glidende overgang mellem de forskellige naturtyper, og nogle arealer kan i amtets tid være registreret som en anden naturtype, end de i virkeligheden er. Hvis et område tilsyneladende er en anden naturtype end den, myndighederne har registreret, bør man skrive det i skemaet under ”andre bemærkninger til området”, samt kontakte kommunen, så registreringen kan blive rettet.

Hvornår skal floratjekket ske?

Det er forskelligt for hver enkelt naturtype, hvornår det er mest optimalt at besøge stedet og registrere:

For overdrev og ferske-enge er det optimale tidspunkt at lave vegetationsundersøgelsen fra midt maj til midt juli.
For moser og strandenge er det optimale tidspunkt fra midt juni til først i august.
For heder er det bedste tidspunkt fra maj til august. Er man en skarp plantekender, kan man dog registrere de fleste af plantearterne gennem hele året.

Hvor må jeg gå?

Hold dig til de officielle adgangsregler (læs dem på www.dn.dk/adgang). Med mindre der er særlige bestemmelser (f.eks. reservatbestemmelser), eller at området er hegnet uden låger eller stenter, er der fri adgang til at færdes på udyrkede områder. Det er dog altid en god idé at tale med lodsejeren, inden man besøger et område. Og hvis der ikke er adgang efter de gældende regler, skal man naturligvis altid spørge lodsejeren om lov først.